0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Når læseren lægger hul til

Der var musikalsk invasion i den litterære republik, da Jokeren udgav sin synkoperede oralsex på bog.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Potensen i Jokerens samlede raptekster i 'Storby Stodder' stimulerede de mandlige litteraturanmeldere, men delte dem også: Er han, eller har han den største eller den mindste?

Både Det Gamle Testamente og Gilgamesh opstod som bekendt ved mund til mund-metoden, og verdens første navngivne rapper var rapsoden Homer. Men skønt al litteraturs oprindelse altså var mundtlig, gibbede det mere eller mindre vellystigt i danske litteraturanmeldere, da Jokerens synkoperede oralsex fra en stribe af Den Gale Poses cd'er plus hans egen solo-cd i denne uge udkom på tryk.

Sådan en gang rap på bog gør »Godt for alle landets dansklærere, der nu har et alternativ til Steffen Brandt i undervisningen«, skrev Berlingske Tidende, mens vor egen lyrikanmelder rimede lige så rytmisk som Jokeren selv og reddede sig ny street credibility som humorist under navnet MC Lyngsø.

Kendeligt oplivet af mødet med musikken og desuden foranlediget af forlagslanceringen spurgte flere af anmelderne retorisk: »Skal litteraturhistorien så genskrives?«.

Opskræmt maskulinitet
Kritikernes svar på dét spørgsmål var dog ikke så entydige, som spørgsmålet her blev formuleret i Jyllands-Posten, hvor Jon Helt Haarder også sigtede efter Jokerens egen tone i slutningen af følgende karakteristik:

»Jokerens tekster er en slags stemmeprøver eller rolledigte, hvis primære projekt er at banke en trodsig og potent mandhaftighed i vejret. De fantasirige rim, den rigelige brug af delvis amerikansk slang, de abrupt synkoperede sætningsrytmer og den provokerende kæphøjde i sætningernes indhold skal som blod i en penis løbe ind i sproget og gøre det stift og hårdt. Læseren lægger så hul til«.

Selv om æren næppe alene tilkommer Jokeren - hvis civile navn er Jesper Dahl - må man konstatere, at Jyllands-Postens sprogbrug har fornyet sig. Den slags vendinger var ikke tidligere god latin i Tarm og Lem og avisens øvrige kernelæserområder. Men Haarder gennemskuer samtidig stilen som: »en opskræmt maskulinitet på vild flugt fra opvæksten på velfærdssamfundets Blå Stue og hele blød mand-konceptet«.

Dét forbehold delte 'MC Lyngsø' i sin flotte præsentation her i Organet for den Højeste Oprejsning. Han erklærede »respekt for beats'ene, der swinger, og for showet og stilen«, men ikke for machorablerierne som ordkunst:

»Stoffer, druk og lir - med pi'r som han si'r/ er vilde og villige - uden at være billige,/ men som bare vil kneppes igen og igen og igen og igen/ fordi han er det største handyr, jamen, kære ven:/ Det for nemt at se hvad der ligger bag de store hårde ord:/ Kun en lille blød mand stiver sig af og gør sig stor«, konstaterer han og videre: »de ord han pumper op for at bli stor/ de lyder måske funky, fornyende og fatale/ men stikker man nålen i, si'r det BANG: De er banale«.

Lyngsøs dom har form af et omkvæd, der i sig selv går lige ind i litteraturhistorien: »Hey Joker - ka du følge min drift:/ Du kalder det rap/ men det er crap/ når man ser det på skrift«!

Frække rim
Slet så kritisk er Informations Erik Skyum-Nielsen ikke over for denne »originale sprogfornyer«, der »hopper dropper rim som bumser sniffer lim«: »Den røde tråd i hans tekster kan indimellem være lige så svær at finde 'som klitter på transvestitter', til gengæld evner han ubesværet at lade 'klitter' og 'transvestitter' rime videre på 'jeg holder ik i pit og/ Viser tænder som termitter for livets lotteri er fyldt med/ Nitter«.

Målt med mængden af sex, vold og stoffer i en almindelig tv-aften er rap »egentlig kun realisme, og ikke engang nødvendigvis en særlig rå af slagsen«, konstaterer Skyum, så med dét repertoire lever Jokeren »op til normerne i en nutidskunst, der er lige så bundet til sine faste æstetiske regler som folkeeventyret og sonetten«.

Trøsteordene til dansklærere, der har skamredet TV-2-teksterne, skyldes Jens Andersen, der i Berlingske Tidende mener, at »Jokeren endnu kun (er) ved at udforske sit egentlige lyriske potentiale«. Et arbejde Andersen dog fluks afbryder ham i med opfordringen: »Giv os så den københavnerroman! Den bedste siden Tom Kristensens 'Hærværk' i 1930. Du kan!«.

Henrik Queitsch er helt på linje i Ekstra Bladet dagen efter med følgende krav til gangsta-poeten: »Der er sgu mere liv i en bisætning hos Jokeren end i en samlet årgang fra Forfatterskolen ... Kom så med den roman!«.

Selv om en nedgøring af Forfatterskolen ikke indgår i Lars Bukdahls vurdering, er han jo lige så begejstret - og adskilligt mere artikuleret - i Weekendavisen: Jokeren har »signeret det stærkeste og mest virtuose og ekspansive oeuvre inden for rappens 2. generation«.

Bukdahl priser den »pågående generøsitet« og fremhæver bl.a. en lang passage af 'Gigolo Jesus' (»Jokerens Karma-Cowboy-alias« tilføjer han forklarende med en af anmeldelsernes mange knæbøjninger for raponkel Danny) og tilføjer så: »Rimet skisma/karisma ville Ærbødigst og Sophus Claussen være lige tossede med«.

Og så kan man nok dårligt score højere i dét poetry game, man kommer til at forestille sig i forbindelse med et andet virkelig frækt rim, Skyum citerer i Information: Jokeren »vender op og ned på verden som El Niño/ Du' game over knægt og jeg' på continue«!

Skal man opsummere ugens stimulerende musikalske invasion i den litterære republik, kan man alligevel godt gøre det med Jon Helt Haarders svar på sit eget retoriske spørgsmål i Jyllands-Posten om nødvendigheden af at genskrive af litteraturhistorien:

»Udfordringen fra rap til kritikere og litteraturhistorikere« kommer altså ikke fra sprogfornyelsen eller de trods alt traditionelle tekster alene. Den kommer fra »ordenes samarbejde med hans stemme og musikken ... Dér rokker Jokeren sgu ved noget«. Og derfor må litteraturhistorikerne efter Haarders mening rumpe sig op til at deltage i ordkunstens »blandingsmisbrug på cd, net og video«.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce