Har De bemærket DSB's annonce: 'Rejs på Business i InterCity og InterCityLyn og brug rejsetiden, som det passer dig'. Annoncen jodler videre om alle de fordele, man får for den forhøjede billetpris: 'En blød lænestol. En dejlig udsigt. Ro til at arbejde. Stik til computeren. Dagens aviser. En lille en på øjet'. Fat joke! Dén annonce bør indstilles til humoristlegatet. Eller snarere meldes til forbrugerombudsmanden? Den kan kandidere til Guinness Rekordbog som årets mest groteske løgn. Det véd enhver, der har prøvet at få ro til at blunde, arbejde eller bare læse i en bog. Deres udsendte forsøgte alle tre dele forgangen torsdag på InterCity 836 fra Esbjerg 13.48, og det ene var mere umuligt end det andet. Business Class! Det var flyselskaberne, der lancerede begrebet i 1980'erne, og det er vor tid i en nøddeskal. Forskellen fra DSB's gamle 'l. klasse' - med rene kupéer, hvide nakkepuder og stilhed - til den platte tumult på InterCity Business er som springet fra en klassisk konservativ gentleman til Brian Mikkelsen. Det er business uden klasse. Man kan kende dem allerede på måden, de står og tripper på perronen på. Så skovler de sig frem til en plads, smider det meste af tøjet og pakker det elektroniske udstyr ud. I løbet af nul komma fem sidder de i skjorteærmer, med ens skjorter, ens slips og ens skærme klappet op foran sig og mobilen koblet til og fortsætter fjernforvaltningen af deres magtrevirer. Den gammelkonservative teknik- og kvindeskeptiker Jacob Paludan sagde i en af sine vrisne aforismer: »Selv paa Dommedags Formiddag vil Frk. X have en Del Telefoneren at faa fra Haanden«. Skudt forbi! Det er ikke kvinderne, der skvaldrer. De sidder som regel stille og læser noget så aflægs som bøger, sågar romaner. Eller de prøver at læse, for det holder hårdt, når businessmændene kører rastløst rundt i sæderne som overgearede DAMP-børn, bipper på pc'erne og ringer riget rundt.