Den franske succes- og kultforfatter, Michel Houellebecq, gjorde sig ikke skyldig i 'foragt for islam' eller 'opfordring til had', da han i et interview i september 2001 udtalte sig stærkt kritisk om islam. »Den mest idiotiske religion, det er trods alt islam. Når man læser Koranen, er man rystetrystet«, udtalte han til magasinet Lire i forbindelse med udgivelsen af hans nye roman, 'Plateforme'. Her ytrer hovedpersonen sig også meget kritisk om islam, og muslimer bliver fremstillet som tilbagestående og blodtørstige. På den baggrund ønskede en række muslimske organisationer i Frankrig samt moskeerne i Paris og Lyon Michel Houellebecq dømt for 'opfordring til had'. Det spøger man ikke med i Frankrig, hvor straframmen er et års fængsel og en bøde på 45.000 euro. Også flere menneskerettighedsorganisationer, der arbejder for udlændinges rettigheder og imod diskrimination, ønskede den franske kultforfatter dømt. Kunstnerisk frihed De protesterede højlydt under det første retsmøde 17. september, hvor en række franske forfattere med Philippe Sollers i spidsen var mødt op for at støtte deres kollega. I en erklæring udtalte Houellebecq, at hans mål ikke havde været at fornærme islam specielt. »De fundamentale monoteistiske tekster prædiker hverken fred, kærlighed eller tolerance. I deres udgangspunkt er det hadefulde tekster«, lød det fra ham, hvilket også afstedkom skarpe protester fra flere kristne. Philippe Sollers og andre fremhævede kunstnerens ret til også at kritisere religioner og give udtryk for sine holdninger i kunstnerisk form. Flere jurister påpegede også, at denne ret eksisterer i den verdslige forfatning i Frankrig, hvor stat og religion i modsætning til i Danmark er stærkt adskilt, og selv statsadvokaten delte disse holdninger. Støtte fra Rushdie Michel Houellebecq, der også har fået oversat romaner til dansk, fik også støtte fra den britisk forfatter, Salman Rushdie. »Hvis romanforfattere ikke kan beskrive nazister eller fanatikere uden at blive beskyldt for at være nazister eller fanatikere, kan de ikke længere arbejde«, skrev han i en kommentar i dagbladet The Guardian, og Philippe Sollers og en række andre franske forfattere understregede nødvendigheden af, at forfattere og kunstnere har den maksimale frihed. Den holdning støttede domstolen med frifindelsen af Michel Houellebecq, men de franske forfattere er på vagt mod stigende tendenser til pres fra politiske og religiøse kredse. Senest har en gruppe stærkt katolske forældreorganisationer forsøgt at få myndighederne til at forbyde to bøger med henvisning til, at de har pædofili som tema.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
»Jeg husker bare, at jeg stirrede på billederne på skærmen og tænkte: Kan det her virkelig passe?«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.





