Mange bøger drukner i mængden og når aldrig at blive anmeldt. Måske fordi de er for dårlige, måske fordi de ikke fortæller en historie, der opleves som interessant eller relevant af anmeldere og redaktører, måske fordi verden bare er uretfærdig. Den kontroversielle franske forfatter Michel Houellebecq skriver ikke bøger, der bliver overset. Tværtimod. I Frankrig er man enten for eller imod hans forfatterskab. Efter bare tre romaner, 'Elementarpartikler', 'Udvidelse af kampzonen' og 'Platform' er Houellebecq blevet en instans. Som avisen Le Monde har udtrykt det: »Pludselig er det blevet et spørgsmål om at være enig eller uenig med 'Elementarpartikler'. Ligesom man blev nødt til at være enig med Picassos 'Guernica'«. Det er store ord, men at dømme efter danske anmelderes modtagelse af 'Platform', der udkom i går, ikke for store, for her er virkelig en bog, som anfægter, og som deler vandene. Berlingske Tidendes Henrik List indleder sin anmeldelse med nyhedsjournalistisk punch, idet han knytter anmeldelsen an til retssagen mod Houellebecq, der i Frankrig på tirsdag enten bliver dømt eller frifundet for at have ansporet til racehad, og til de nylige terrorbegivenheder på Bali: List kalder romanen, der slutter med, at et thailandsk feriecenter angribes af terrorister, for »et aktuelt og profetisk brag« og Houellebecq for en ærkefransk forfatter »i lige linje fra mesteren Céline«. »Houellebecq formår at forene det dybsindige og samfundskritiske med det profane, pornografiske og politisk ukorrekte«. »Idiosynkrasierne, medieselvsvinget, hykleriet, managementklichéerne, tomheden, forbrugerræset og angsten i den vestlige kultur beskrives ikke skarpere af nogen nulevende forfatter, de saftige sexscener overgår de fleste hardcorepornofilm, og Houellebecqs indsigelser imod de værste aspekter af islam falder som præcise piskeslag«. List ender med at slå fast, at »dette er ikke racehad, men stor, vigtig og rystende samtidslitteratur, og alt andet end en frikendelse på tirsdag vil være en skandale«. Den ukendte Ole Blæk Erik Skyum-Nielsen, Information, er en generation ældre end List, og måske er det derfor, han er betydelig mere forbeholden, ja, afstandtagende fra franskmandens »smarte tankespind«. Han indleder med at slå fast, at »det er med en besynderlig blanding af væmmelse og benovethed, man læser den skandaleombruste franske forfatter«. Senere tilføjer han, at han »personligt oplever det som besværligt at skulle tage stilling til et litterært værk, der som 'Platform' i forvejen er pløret til af gejl reklame og skingert sensationsmageri«. »Besværligt«? Ja, minsandten. For ligesom at få lidt ro om ørerne foretager Skyum-Nielsen herefter det tankeeksperiment at lade, som om 'Platform' er en roman af en ukendt dansk forfatter ved navn Ole Blæk, der (ligesom Houellebecq) er bosat i Irland og født i 1958. Et eksperiment, der ikke gavner 'Platform', der vurderes som en »tynd affære«, fordi den ifølge Skyum står og falder med et postulat om kærlighed, som ikke holder. Skyum-Nielsen ender med at mene, at Houellebecq »slår plat på angsten og hadet i fortællekunstens hellige navn«. »Hvis Houellebecqs værk har en positiv effekt«, og det tvivler Skyum altså på, så »består den i at sætte en diskussion på spidsen, som for tiden hæmmes af angsten for at tænke«. Informations alvorsmand er den mest kritiske anmelder af Houellebecq. Berlingskes Klaus Wivel har også forbehold, han mener, at dens »sortsyn er trukket alt for langt«, at den i visse passager er kedelig og træg, og han finder det vanskeligt at finde en »mere usympatisk fortællerstemme end Houellebecq«, men medgiver, at der kan skrives god litteratur på provokationen, og at 'Platform til tider er »suveræn«. Provokerende kynisme Også i Jyllands-Posten får Houellebecq medløb. Jon Helt Haarder mener, forfatteren er »fremragende som en umådelig provokerende observator af sæd (ja) og skik, en køligt desillusioneret essayist«. Der er i bogen »en skønt frådende og mangetydig pessimisme, som ved sammenligning lader unge og yngre hjemlige dyrkere af den realistiske tradition fremstå som nette miljøskildrere og ikke så meget andet« - formentlig et hib til en forfatter som Benn Q. Holm, der er aktuel med 'Album'. Også Haarder finder 'Platform' kedelig i lange stræk. Det gør Politikens Karsten R.S. Ifversen, der som den eneste fanger 'Platform's spejling af Albert Camus' klassiker 'Den fremmede', bestemt ikke. Han mener kort og godt, at »Michel Houellebecq har skrevet romanen, der bør skrives til enhver tid. Han skriver i samtidens sprog, han ser verden, som man-(d) ser den i dag«. Ifversen konstaterer, at Houllebecqs »illusionsløse kynisme let kan forlede til at tro, at han skriver uden filter. Det gør han ikke. Han skriver blot gennem tidens filtre, og de er som regel usynlige for os, mens vi går med dem«. Om tre dage dage afgør en domstol i Frankrig, om Michel Houellebecq er en racehader. At han er forfatter, og en anfægtende sådan, er for længst en kendsgerning.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Redington: Mette Frederiksen ansætter 25 nye ministre. Her får I navnene
-
Han forsvandt ind i sig selv, når han var depressiv, og var en bølle, når han var manisk
-
Som tallene begynder at tikke ind, tegner de et billede af et Iran, som er under ekstremt pres
-
Ekspert: »Umiddelbart er det eneste, USA får ud af det her, højere inflation«
-
Politi affyrer skud: Nu er 47-årig mand anholdt
-
Ukraines forsvar kan miste nøgleleverandør efter lækket samtale
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00

Vi har lige været vidne til den måske største bedrift nogensinde i løbesporten. Men det er ikke løberen, der stjæler opmærksomheden
Lyt til artiklenLæst op af Anders Legarth Schmidt
00:00
Leder af Marcus Rubin
Debatindlæg af Caroline Wrona Stjerne
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00





