Bertelsmann, der i dag er verdens største forlag, var et beskedent familieforetagende, da Hitler kom til magten i Tyskland i 1933. Det nazistiske diktatur varede 12 år, det blev 12 fede år for Bertelsmann. Man trykte bøger på livet løs, 12 millioner bind blev det til, og de fleste af dem forherligede nazismen. Efter krigen fortav forlaget sin rolle. Derimod hævdede man stolt, at firmaet blev lukket i 1944, fordi det havde trykt regimefjendsk litteratur. Den skrøne holdt i en menneskealder. Nu er sandheden kommet for en dag. Da den tyske koncern for nogle år siden opkøbte de amerikanske forlag Random House og Doubleday, vakte det berettiget opsigt i USA. Hvem var de egentlig, disse ekspansionslystne tyskere? Havde Bertelsmann mon også engang beskæftiget slavearbejdere? Netop da var de sene erstatninger til nazisternes slaver et stort emne i New York, hvor der bor så mange jøder, heriblandt overlevende efter holocaust. Tvangslukning Bertelsmanns daværende koncernchef Thomas Middelhoff beroligede: 'Dengang' havde man faktisk trykt skrifter, der vendte sig mod nazisterne. Det gjorde indtryk. Også på en skeptisk historiker. Det kunne umuligt passe, mente han. Faktisk havde nazisterne tvangslukket forlaget i 1944, men det var på grund af en mistanke om sortbørshandel med papir, en stor mangelvare i krigsårene. Dét havde koncernchef Middelhoff ikke vidst, han havde udtalt sig i god tro, forsikrede han. På initiativ af Middelhoff besluttede koncernen da at gribe om nældens rod. Man bad en kommission af fire uafhængige sagkyndige om at kaste lys over den dunkle affære. Forleden blev kommissionens rapport på 794 sider fremlagt for offentligheden. Penge til SS I Det Tredje Rige blev Bertelsmann ledet af Heinrich Mohn. Han blev aldrig medlem af nazistpartiet, men han skænkede regelmæssige beløb til SS. Indtil da havde han, den stramt nationalkonservative og overordentligt fromme protestant, tjent sine penge på at trykke religiøse bøger og gudelige skrifter. Det kastede ikke så meget af sig. Men pengene fossede ind, da han begyndte at udgive bøger, der hyldede tysk heltemod og selvopofrelse på slagmarken. En filial i det besatte Litauen beskæftigede jøder fra en nærliggende ghetto. Hen ved 62.000 titler blev det til. 50 af dem var så fulde af had til og foragt for jøder, at ingen 'troende' nazist kunne have ønsket sig mere. I gang igen Knap var krigen forbi, førend Heinrich Mohn fik lov at genstarte sit forlag. Licensen fik han af de britiske besættelsesmyndigheder. Først to år efter opdagede de, at han havde været blandt SS' velyndere. Så måtte sønnen springe til og føre foretagendet videre. Større og større blev det. I dag er Bertelsmann nr. 3 blandt de globale mediekoncerner, for man sælger ikke alene bøger, man ejer også tv- og radiostationer og producerer cd'er og videoer. Koncernens nuværende chef, Gunter Thielen, erklærer, at man fuldt ud godtager historikernes kritiske rapport. Man burde have været mere varsom i sin omgang med fortiden, erkender han. Og beder om forladelse.