For bøger gælder det selvsagt om at blive læst, men før det kommer så vidt, er det alfa og omega at komme igennem nåleøjet og etablere sig som - mediebegivenhed. For Jeff Matthews' 'Halality' - den titel er genial - var nåleøjet fortid næsten en måned før udgivelsen, da herværende avis valgte at bringe de første 14 sider af hans debutbog. Den slags sker ikke tit, men spørgsmålet er om Matthews i længden har grund til at klappe særlig meget af den kærlige mediebehandling. Da 'Halality' udkom i denne uge var det nemlig nok så meget bogens forhåndssucces i medierne, som anmelderne forholdt sig til. Lilian Munk Rösing indleder sin anmeldelse i Information med at konstatere, at »Jeff Matthews' medieombruste debutbog savner litterære kvaliteter«. Hun roser bogens socialdokumentarisme, men beklager, at den ikke rummer et egentligt plot, og mener ikke at dens stream of consciousness adskiller sig fra det modernistisk litteratur præsterede for hundrede år siden. »Det er zap og flow og en modstandsløs flyden med på den kanal, som senkapitalismen har gravet til begæret. Der er porno, der er ecxstacy, der er dårlig sex, der er snabelvand; der er varestrøm, der er mediestrøm, der er tankestrøm, og der er ingen modstand, ej heller i sprogets materiale. Det er sgu for fucking trist«. Også i Berlingeren forholder anmelderen sig til romanens markante lancering. »Stærkt opreklameret debutroman om ungdom i det multietniske København skuffer fælt«, hedder det i Jens Andersens i øvrigt meget perspektiverende anmeldelse. Han omtaler Matthews' amerikaniserede og opgearede sprogbrug, som et udtryk for en »postmoderne sutte-kultur, hvor man som ungt menneske konstant må have noget i kæften for at kunne kalde sig mand eller kvinde: Piber, joints, øl, kønsdele, mobiltelefoner og store hurtige glatte ord om sig selv. Matthews' roman udspringer af dette orale problem, der efterhånden synes at være et langt større socialt og kulturelt problem i Danmark end indvandrerspørgsmålet«. Også Andersen fremhæver, at romanens sprog 'ikke er mere fantasifuldt, originalt eller nyskabende, end det man har set i modernismens hundredårige historie og i dag møder i tegneserier, pornofilm, Big Brother, på internetttets forskellige chatfora og andre steder, hvor den funktionelle analfabetisme stortrives«. Uforbeholden Jyllands-Postens anmelder, Solveig Gade, er uforbeholden i sin ros til 'Halality'. »Den ligner ikke noget, man har set før, det skulle da lige være en film af Quentin Tarantino«. »Det er Matthews' evne til at kombinere et næsten filmisk udtryk med romanformens muligheder for frit at bevæge sig mellem såvel genrer som bevidsthedsnedslag, der gør at Halality til noget helt særligt«. Gade mener bogen »med garanti vil blive læst af de unge«. I B.T. skriver Aino Skjellerup, at »sproget er vildt, skarpt og direkte«, men at »historien er svær at komme i nærkontakt med«. »Hans direkte diagnose og gengivelse af en generations sprog og hverdag rammer bekymrende præcist. Alligevel bliver livet i overhalingsbanen med hovedet under armen en anelse trættende at følge undervejs. Personerne er for karikerede og uden nuancer. Når romanen alligevel rammer et så aktuelt emne, kan man kun håbe, at forfatteren fremover tør satse endnu mere liv i fremstillingen af en medieliderlig og multietnisk generation«. Her i avisen mener Kim Skotte, at romanens svageste led er plottet. »Der bliver lagt op til plot og suspense, som imidlertid udebliver«. Til gengæld er Skotte meget glad for romanens sproglige kraft. Han omtaler 'Halality' som »et fordrukkent flyvespark af et generationsportræt«, »som skærer lige ind i benet af det nydanske sprog, selv om en stor del af inspirationen er udenlandsk«, og det lyder, som om de ivrigste debattører i den såkaldte fremmeddebat også på den indholdsmæssige side, ville kunne få meget ud af at læse en bog om »unge for hvem globaliseringen og det multietniske samfund ikke er en diskussion, men en realitet«. »Hvordan forholder man sig til halalhippierne og Dansk Folkepartis debat om de fremmede, når man pludselig ser sin bedste ven uprovokeret myrdet af en andengenerationsindvandrer?«, spørger Skotte. Det svar 'orker' Matthews ikke at komme med, og så er vi tilbage til handlingen, plottet - eller manglen på samme.