Men jeg ville heller ikke det jeg ville Og det jeg ville vidste jeg ikke hvad var Jeg ville så gerne ha dig Så fik jeg minsandten det jeg ville ha, og hvad gør man så Så råber man lykken og græder sig i søvn ved højlys dag Man siger man går gennem engen, og engen er ikke en eng, men noget helt andet Kan man måske plukke blomster hvor ingen gror? Ja. Og så kaster man sig derind, bider den lykke i stykker, smasker, gnaver og raller, stakåndet, slikker den af og får kvalme. Snubler over ordene, sluger maden, bruger de tre ønsker for hurtigt og forkert. Dum og bedåret. Digtet er fra 1993.