Kierkegaard-forskeren Peter Tudvads dramatiske exit fra Søren Kierkegaard Forskningscenter i København får ingen konsekvenser. Altså, når man lige ser bort fra, at Peter Tudvad i dag står uden job. Forskningscenteret som sådan synes at fortsætte nærmest uanfægtet trods sidste uges kulmination af striden mellem Peter Tudvad, forfatter af 'Kierkegaards København' og Joakim Garff, forfatter af Kierkegaard-biografien 'SAK'. Fuld tillid På et ordinært møde mandag aften drøftede Forskningscenterets bestyrelse den seneste tids polemik i medierne om striden mellem Tudvad og Garff, og konklusionen fra en enig bestyrelse er, at den ikke finder anledning til at drage konsekvenser af nogen af de kritikpunkter, Peter Tudvad afleverede i sin opsigelse i sidste uge. »Vi har naturligvis diskuteret avisdebatten og Tudvads opsigelse, og vores konklusion er, vi har fuld tillid til, at Søren Kierkegaard-udgaven vil fortsætte med at leve op til den høje, videnskabelige standard, den har haft hidtil«, siger bestyrelsesformand Ida Nicolaisen. Plagiat og sjusk I sin opsigelse til centeret skrev Tudvad ellers, at han fandt det kompromitterende for udgaven med de samlede skrifter (i alt 55 bind), at forfatteren af Kierkegaard-biografien 'SAK', Joakim Garff, var det ene af fire medlemmer af udgavens redaktion. Siden 2001 har Tudvad meget stærkt kritiseret Garffs biografi for bl.a. at være uvidenskabelig, plagierende og sjusket, og han har ment, at disse kritikpunkter uvægerligt måtte komme til at give et dårligt ry til den videnskabelige udgave af skrifterne. Fuld opbakning Det mener bestyrelsen imidlertid ikke. Ida Nicolaisen siger på hele bestyrelsens vegne, at der er fuld opbakning til forskernes indsats på centeret. Hun medgiver, at der måske på et tidspunkt skal ske udskiftninger i redaktionskomiteen, der i dag består af direktøren Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup og Alastair McKinnon, men at det i givet fald ikke vil være som følge af Tudvads kritik, men snarere fordi eksempelvis McKinnon skal erstattes af yngre kræfter. Ida Nicolaisen erindrer også om, at redaktionskomiteen ikke står for den egentlige forskning, men er en slags sparringspartnere for centerets filologer, der på hvert sit felt arbejder meget selvstændigt. I sin bredside mod Søren Kierkegaard Forskningscenteret skrev Peter Tudvad i øvrigt i sin opsigelse, at han helt havde mistet tilliden til centerets mangeårige direktør, Niels Jørgen Cappelørn. Den mistillid deler bestyrelsen ikke. Tværtimod. Ida Nicolaisen er, som hun siger, fuld af beundring for det arbejde, Niels Jørgen Cappelørn og hans stab udfører, og hun finder, at Cappelørn er en meget dygtig leder af centeret. Fængende personligheder Ida Nicolaisen bekymrer sig ikke om, at to forskere fra centeret gennem nu fire år har været i offentlig polemik om, hvorvidt den enes arbejde med Kierkegaard nu også er i orden, eller om der er bl.a. er tale om afskrift af gamle bøger, så Garff i 'SAK' gentager fortidens fejl, som Tudvad har påpeget igen og igen. »Der har jo altid blandt forskere været den slags brydninger og tolkninger, og man skal også lige huske på, at det kun er to ud af en hel stab af forskere«. »Men det er en spændende, men kompliceret debat om kilder, og selvfølgelig følger medierne med i det, eftersom der er tale om to personlighedstyper, der fænger«, siger Ida Nicolaisen med slet skjult henvisning til, at Tudvad og Garff i aviserne er blevet kategoriseret som 'arkivrotten' og 'hvidvinsakademikeren'. Glad for nyvunden frihed Hun synes dog, det er sørgeligt, at en videnskabelig debat har ført til, at en medarbejder har måttet trække sig fra centeret. »Jeg synes, det er dybt beklageligt, at Peter Tudvad har set sig nødsaget til at sige op, og selvfølgelig bliver der et hul på centeret, for Peter er en meget dygtig forsker, og dygtige filologer hænger ikke på træerne«. »Vi må finde en erstatning for ham, og jeg tror ikke, det får betydning for tidsplanen for den samlede udgivelse«, siger Ida Nicolaisen. Peter Tudvad, som i sin opsigelse også beklagede sig over, at der ikke sidder en medarbejderrepræsentant i centerets bestyrelse, ønsker ikke at kommentere bestyrelsens totale opbakning til forholdene på Forskningscenteret. Han synes, han efterhånden har sagt rigeligt i sagen. Det eneste, han vil sige, er, at Petrus Polemicus - som han selvironisk betegner sig selv - forsker videre på livet løs, og at han i øvrigt er glad for sin nyvundne frihed.