0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kierkegaards mulige jødehad skaber debat

Ny bog tegner et mindre flatterende billede af den store danske tænker.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Allerede inden offentligheden har haft en chance for at læse Peter Tudvads bog om Søren Kierkegaards fordomme imod jøder og den store danske tænkers mulige antisemitisme, er en ny litterær fejde begyndt.

Med den 586 sider tunge bog, ’Stadier på antisemitismens vej. Søren Kierkegaard og jøderne’, udfordrer Peter Tudvad Kierkegaard-forskningen ved både at fokusere på Søren Kierkegaards antijødiske udtryk og betragtninger og spørge, om forskerne hidtil har sprunget let hen over den del af Kierkegaards virke for ikke at bringe Kierkegaard i miskredit – og »med ham den (..) tænkning, der har lukreret på hans anseelse«, som Peter Tudvad skriver.

LÆS ARTIKEL

Peter Tudvad var tidligere en del af Københavns Universitets Søren Kierkegaard Forskningscenteret, men han forlod stedet for nogle år siden efter at have kritiseret en kollegas forskning.

Ikke jødehad men religionskritik
Med sin nye bog forsøger Peter Tudvad »for første gang i forskningshistorien at foretage en konsekvent gennemgang af hele Kierkegaards litterære produktion for at vinde overblik over hans forhold til jøder og jødedom«.

Hvorfor det er afgørende at undersøge, understreger han i sin indledning:

»(...) Ord leder til gerninger, og (at) man derfor pådrager sig et ansvar, når man ytrer sig på en måde, der kan retfærdiggøre alle overfald«.

I bogen sammenholder Peter Tudvad de kierkegaardske ytringer med, hvad der ellers blev sagt og tænkt om jøder og jødedom i 1800-tallet, hvor eksempelvis Grundtvig og St. St. Blicher støttede jøderne, og Søren Kierkegaards egen far hjalp jøder under jødeforfølgelserne.

Blandt andet dette afsnit om samtidens jøderelationer vil blive nærlæst af kollegerne, understreger en anden af landets Kierkegaard-kapaciteter, professor dr.theol. Niels Jørgen Cappelørn, direktør for Søren Kierkegaard Forskningscenteret:

»Det skal blive spændende at læse Peter Tudvads redegørelse for den måde, andre i samtiden inden for kunstens og intelligensens og akademikernes rækker har forholdt sig til spørgsmålet på – om Søren Kierkegaard stikker af eller ej«, siger Niels Jørgen Cappelørn, der heller ikke selv bryder sig om Søren Kierkegaards fordomsfulde udfald imod jøderne i mandens private journaler.

»Dem skal man ikke forsvare, og Søren Kierkegaards tænkning burde have forbudt ham at komme med den slags fordomsfulde udtalelser. Men man skal skelne mellem Kierkegaards private udfald imod jøder og hans religionskritik, og jeg har ikke set det påvist, at hans udtalelser og fordomme har influeret på hans tænkning«, siger Cappelørn.

LÆS ARTIKEL