Allerede inden offentligheden har haft en chance for at læse Peter Tudvads bog om Søren Kierkegaards fordomme imod jøder og den store danske tænkers mulige antisemitisme, er en ny litterær fejde begyndt.
Med den 586 sider tunge bog, ’Stadier på antisemitismens vej. Søren Kierkegaard og jøderne’, udfordrer Peter Tudvad Kierkegaard-forskningen ved både at fokusere på Søren Kierkegaards antijødiske udtryk og betragtninger og spørge, om forskerne hidtil har sprunget let hen over den del af Kierkegaards virke for ikke at bringe Kierkegaard i miskredit – og »med ham den (..) tænkning, der har lukreret på hans anseelse«, som Peter Tudvad skriver.
I sin bog ’Stadier på antisemitismens vej. Søren Kierkegaard og jøderne’, der symbolsk udkommer 9. november, årsdagen for Krystalnatten, har Peter Tudvad undersøgt Søren Kierkegaards forhold til jøderne, og han citerer 1800-tallets store, danske tænker for ting, som blandt andet også det stærkt antisemitiske og nazistiske blad National-Socialisten i 1940 kunne viderebringe i en hyldest af Søren Kierkegaard som »den første danske Nationalsocialist«.
Det gælder citater af Kierkegaard, hvor han kalder en jødisk redaktør for »en Jøde-Dreng«, beklager sig over en »trællesindet Jøde«, der »øvede herskermagt«, og skriver om »Aagerkarle«, hvilket »Jøder bedst egne sig til«. Andre steder funderer Søren Kierkegaard over jødernes »Forkjerlighed for Penge«.
Peter Tudvad understreger i sin indledning, at Søren Kierkegaard var glødende modstander af såvel nationalisme som socialisme. Men Peter Tudvad undrer sig alligevel over, hvordan også han selv har »været alt for villig til at ignorere eller bortforklare Kierkegaards antisemitisme« og har læst hen over de ubehagelige citater i sin hidtidige forskning uden at standse op.
