En dag i begyndelsen af 1970’erne, det må have været ’73, duver en cremefarvet Citroën DS ned gennem Europa. Den strømlinede, franske bil er på vej til Toscana. På forsæderne sidder ægteparret, kunsthandleren og fotografen. Forfatteren troner på bagsædet. På turen læser han Henry Millers ’Sexus’ med samme selvfølgelighed, som han også har læst Goethe og Camus. Da de kører ind i katolsk område, spekulerer forfatteren kort over, om det nu er klogt at have Millers bog liggende med forsiden opad.
Ikke fordi Millers eskapader på nogen måde chokerer forfatteren. Han er jo selv kunstner. Han har givet sit første forfatterinterview. Selvfølgelig er han kunstner. Digter. Og hans ego er så stort, at det næsten ikke kan presses ind i bilen. Han er på det tidspunkt 13 år, og hans navn er Jens Christian Grøndahl. »Jeg tror aldrig, jeg har følt mig så suveræn«, skriver han mange år senere, da han genkalder sig de tidlige teenageår. Han skriver det i den erindringsbog, som udkom i tirsdags med titlen ’Om en time springer træerne ud’. Nøgle til forfatterskabet Bogen er skrevet på opfordring af forfatterens franske forlag, og den er ikke kun en slags nøgle til store dele af forfatterskabet.
