»Den har sin egen gang, tiden. Den vil over lange stræk holde skjult for alle, hvad der bliver åbenbart for enhver, i det samme den omsider skifter kurs«.
Sådan lyder det et sted i Jens Smærup Sørensens i enhver forstand store værk om tiden, der ruller hen over et stykke dansk landbokultur, opløser den og fører den ind i en moderne verden af frie valg, forbrugerisme og forfølgelse af egne tilbøjeligheder. Den ser ellers urokkelig ud, bondekulturen, da vi møder den i skikkelse af en fest i Staun Forsamlingshus i 1934, hvor Peder, søn af Søren Godiksen på Bisgaard, er blevet konfirmeret. Gengive de ti bud kunne han ikke, og da præsten i stedet spørger, hvad mennesket skal, i stedet for hvad det ikke må, svarer Peder:








