Vi har altid sat os spor. Fra små sentenser i stil med ’Kilroy was here’, der kan ses også på antikke bygningsværker, til hjerter skåret i træers bark. Og går vi endnu længere tilbage, finder vi hulemalerier med titusindvis af år på bagen. Men street art, som vi kender den i dag, har sit egentlige udspring i de tidligste 1970’ere: Stedet er New York. Her begynder årtusinders uautoriserede skriblerier på offentlige vægge at samle sig til det, vi senere kommer til at betegne som graffiti. Snart vrimler undergrundsbanen med sære navne skrevet med bogstaver så syrede, at de ofte er svære at læse for udenforstående. Midt i årtiet udvikler de mindre ’tags’ sig til det, der kaldes ’pieces’, det vil sige større og mere farvestrålende stykker graffiti. Men så er festen også ved at være forbi. New Yorks økonomi kollapser, og kun ganske få graffitimalere fra den allerførste bølge fortsætter deres arbejde, sådan som Futura 2000 (med det borgerlige navn Lenny). I andre lande samler unge imidlertid spraydåserne op og starter graffitiens anden bølge. En af dem kalder sig Sweet Toof og bor i London. Han breakdanser, tag’er og er en del af en gruppe, der kalder sig Burning Candy Crew.
Sammen med vennen Cyclops skaber han blandt andet graffitifiguren ’Lenny the High Roller’, med kærlig hilsen og henvisning til netop Futura 2000, samt til et album af Ice T fra midt i 80’erne. Denne nye bølge af graffiti og street art, der er den noget løse betegnelse for en bred vifte af kunstneriske frembringelser i det offentlige rum, adskiller sig på flere områder fra den oprindelige graffiti.
