Hun er tidligere vicepræsidentkandidat, måske kommende amerikansk præsidentkandidat, og mor til fem. Hun kan lide at gå på jagt, at fiske og at køre på snescooter. Sådan lyder den officielle historie om Sarah Palin.
Men ifølge to nye bøger har frontkvinden for Tea Party-bevægelsen også taget kokain, røget hash og haft »en fetich for sorte mænd«. Og hun har været forelsket i sin egen svigersøn.





