De seneste dage har forlaget Bogkompagniet ryddet forsider i tabloidpressen.
Den nye bog med titlen ’Erindringer om Larsen og Clausen og andre ronkedorer i Rockland’ blev heftigt omtalt, allerede før bogkøberne kunne nå at læse første side. I går gav Berlingske nul stjerner til bogen, som udkommer i dag og er skrevet af tidligere journalist på blandt andet Ekstra Bladet Michael Frank Møller og musikproduceren Kim Hyttel. Avisen kaldte den et karaktermord på Kim Larsen og Erik Clausen. Men de dårlige anmeldelse bekymrer ikke forlægger Johnny Staun.





