En kontroversiel ny bog om sangeren Kim Larsen og filmmageren Erik Clausen får knubbede ord med på vejen af kritikerne.
Bogen med titlen 'Erindringer om Larsen og Clausen og Andre Ronkedorer i Rockland' har ryddet forsider på tabloidaviserne de sidste par dage med saftige historier om Kim Larsen og Erik Clausen, men i den mere lødige del af dagspressen er begejstringen for bogen, der er skrevet af eksproduceren Kim Hyttel og journalisten Michael Frank Møller, til at overse. For nu at sige det mildt.

