Hun har givet Anders Fogh Rasmussen sideskilning i stedet for midter-ditto. Hun fik Mogens Lykketoft til at gå med guldbriller (men dog ikke til at rage fipskægget af) og Bertel Haarder til at blive vinterbader. Det er hun selv, den 66-årige Bibbi Bergholdt, som skabte Folketingets første frisør- og stylistsalon engang i - ja hvornår mon - det vrimler ikke ligefrem med årstal i den biografi, den velskrivende journalist og forfatter Marianne Rohweder har skrevet om Bibbi. Flyversjus som teenager Til gengæld er der gods i historierne. God underholdning i dem, der handler om Bibbi Bergholdts brogede liv med saks, pudderkvast og en umættelig livslyst som ledsagere. Politikere, skuespillere, store og små stjerner fik en tur med saksen eller kvasten, hun var med, hvor det sneede i 1970’erne og 80’ernes indre København, og navnene droppes i tætte klaser. Men det er ikke det, der er det vigtigste. LÆS OGSÅNysgerrig Ghita Nørby-biografi lyser af divaens livslyst Det er beretningen om den alkoholisme, der sneg sig ind på hende i alle de sjove år med receptionerne, festerne og barerne. Hun opdagede spruttens virkning, da hun fik sin første flyversjus (snaps og citronvand) som teenager, men først da hun begyndte at arbejde som sminkøse i dansk film i 80'erne, blev det til et misbrug. Mors bedste ven »I starten er det et glas, så bliver det to glas, og efter en tid en halv flaske, og åh, nu er den åbnet, så jamen, herrestedumildegud, hvorfor ikke drikke den hele?«. Hendes to børn begynder at lægge mærke til det. »De flasker, der altid er tilovers, når gæsterne er gået, gemmer jeg, for Nicolas på 14 år er begyndt at blive mistænksom. Han kigger i indkøbsposerne, jeg slæber hjem, for at se om jeg har købt andet end mad og køkkenruller. Min omsorgsfulde, følsomme dreng bryder sig helt åbenlyst ikke om, at jeg drikker vin. Han tjekker mig«. LÆS OGSÅOverbevisende biografi kaster nyt lys på kaospiloten Anker Men sprutten er blevet moderens bedste ven, og hun udtænker strategier, forrådspladser, hvor Nicolas ikke vil lede: i undertøjsskuffen, under hovedpuden, oppe på loftet. Hun lister, og bare trappen nu ikke knager, hun lirker forsigtigt proppen af. Det er flovt og trist. »Det er dobbelt slemt ikke at kunne styre sit alkoholforbrug og være kvinde. Jeg kan klare mit arbejde. Jeg kan klare at være mor, men alkoholen, den har jeg ingen styr på. Det er ydmygende og krænkende«. AA blev redningen Der går syv-otte år, før Bibbi Bergholdt indser, at der må gøres noget - selv om hendes læge og vennerne ikke synes, hun har noget problem. LÆS OGSÅSelvfølgelig var Steve Jobs utålelig »På en måde kan jeg godt se, at de har ret. Jeg drikker jo ikke voldsomt meget, bliver ikke sanseløst beruset og rager rundt i byens gader. Det er jo ikke noget med, at jeg melder mig ud, svigter aftaler eller går på druk. Nej, men jeg bruger oceaner af tid på ikke at drikke«. Løsningen for hende bliver AA, Anonyme Alkoholikere, og et ophold på et behandlingssted. Et hårdt og smertefuldt forløb, der efterlader hende hudløs og sårbar, men mere levende end nogensinde før. Skæmmes af stavefejl I dag har Bibbi Bergholdt været ædru i 20 år, men det er først nu, hun tør fortælle, at hun var alkoholiker. Eller er, for beslutningen om ikke at drikke skal træffes hver eneste dag. LÆS OGSÅ'Jumbo-Ole' drak 40 genstande om dagen Det er en god bog at få forstand af. Desværre skæmmes den af lidt for mange stave- og navnefejl, der burde være rettet i korrekturen, og layoutet med grå baggrund bag gamle, uskarpe billeder er virkelig en dårlig idé. Forlagene sparer for meget i disse år.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Fredag bliver Trumps krig i Iran ulovlig. Timingen for præsidenten kunne ikke være værre
-
Trump talte om et smukt øjeblik, men så fik tonen hurtigt en anden lyd
-
Det er sjældent, at en dommer kommer med så stor en beklagelse til drabstiltalte
-
Forfattere giver redskaber til varige parforhold: Brug 'sex først'-reglen
-
Hun er træt af især ét engelsk ord i dansk: For mange giver det ingen mening
-
»Det er et voldsomt beløb«: Infantinos løn er eksploderet og er i en liga for sig
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Hvad skal politikerne gøre for at forbedre folkeskolen? Deltag i samtalen her
Politiken har samlet et panel af kompetente skolefolk, der kommer med deres bud på, hvordan folkeskolen kan forbedres.
Men hvad mener du?






