Nu skal der læses og skrives i Rusland som aldrig før.
Ministerpræsident Vladimir Putin vil indføre en litterær kanon på 100 værker, som alle skoleelever skal læse i deres fritid og bagefter skrive stil om til eksamen. Et middel til politiske mål Formålet er at bevare den russiske kulturs dominerende stilling i verdens største land med ni tidszoner og 170 forskellige etniske mindretal, og det får det til at løbe koldt ned ad ryggen på den russiskfødte amerikanske forfatter Alexander Nazaryan: »Hans kulturel-enhed-gennem-litteraturen er det mest skræmmende af hans mange forslag. For det er en historisk kendsgerning, at kun tyranner er optaget af, hvad deres undersåtter læser«, skriver han i en kommentar i New York Daily News med henvisning til, at først de russiske tsarer og senere de kommunistiske ledere censurerede flittigt.





