Lyt til artiklen
Inger Christensen er død, og om hendes suveræne poesi vil jeg her og nu kun skrive ganske lidt, for det siger sig selv, at hun var en af de allerstørste digtere, vi har haft. Nogensinde. Men jeg vil sige noget om en person, der har betydet umådeligt meget for mig, og som jeg altid vil tænke på med stor glæde, stor taknemmelighed og stort savn. På samme måde som Inger Christensens digte er præget af den vægtigste tyngde, og dog var lette som – ja, som sommerfugle, var også hendes person både tung og let.
Tung, måske fordi hun havde mistet mennesker, der stod hende nær; hendes brødre og hendes tidligere ægtefælle, Poul Borum, som hun også efter skilsmissen vedblev at være meget tæt knyttet til.
