Det er en fornøjelse at møde drengen Bart på snart 13 år. Han bor i en stor by i Norge, der sikkert er Oslo. Alt i hans liv er nederen. Næsten. For Bart synger opera for sig selv ude på toilettet, så de omkringboende i det forslummede højhus banker i betonen.

Han har en fin baryton. Og den rene, jublende tone lægger et forsonende skær over en mor, der er for meget på alle punkter. Over de ubetalte regninger. Det tomme køleskab. Og de sociale myndigheders fornyede interesse. For voksent tænkt Bart er i knibe. Men på forunderlig vis klarer han skole og virkelighed og manøvrerer mellem junkien Frank fra opgangen og den pæne pige Ada, der er stærkt interesseret i ham.