For nogle år siden afleverede Göran Rosenbergs mor en stak papirer til sin søn. Han havde tidligere spurgt hende, om hun i sine gemmer havde materiale om familiens historie. Hala Rosenberg svarede undvigende.
Men materialet fandtes, viste det sig længe efter. Gulnede breve, der lå i bundter og lignede noget, ingen havde åbnet eller læst, siden hun og ægtemanden David Rosenberg skrev brevene til hinanden i 1940’erne, da de to unge polske jøder undslap Hitlers udryddelseslejre og siden begge fik et nyt liv i Sverige. »I første omgang kunne jeg ikke læse brevene, for de var på polsk. Da jeg fik dem oversat, kunne jeg se, at nu var jeg løbet tør for undskyldninger. Jeg måtte skrive min bog«, fortæller Göran Rosenberg. Den beslutning har rigtig mange svenskere siden været glade for. Forfatterens fortælling om forældrenes, og især faderens, møde med det tyske naziapparat og hans senere forsøg på at lande på fødderne igen i det svenske velfærdssamfund i efterkrigstiden har ramt så mange læsere, at bogen ikke kun er solgt i 31.000 eksemplarer i Sverige, men også er solgt til udgivelse i bl.a. USA, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Polen og Israel.
