Henrik Bjelkes mammutroman 'Saturn' er et overset værk i dansk litteratur. Nu kan den på alle måder umådelige bog omsider anskaffes igen. Den roman, forlaget Arena genudgiver i dag, er en af vores mærkeligste. Fabulerende, flerstemmig, mytisk, fiktionsbevidst - noget nær en James Joyces 'Ulysses' på dansk. Romanen er Henrik Bjelkes 27 år gamle 'Saturn', hans mest ambitiøse og helstøbte værk. Nu foreligger bogen igen og denne gang med håndtegnet omslagsillustration af Bjelke selv. 1974-udgavens radering af Jørgen Boberg med et svævende Leda-hoved over et landskab med øjne og fortidsøgler var måske for tidsbestemt. 'Saturn' blev en af halvfjerdsernes mest upåagtede romaner, og selv i dag er bogen stort set ukendt for andre end indviede. Med genudgivelsen nu kan man spørge, om ikke romanen har fortjent bedre end det, ja om ikke 'Saturn' ligefrem er et hovedværk i dansk litteratur? For undertegnede er svaret afgjort ja, og det skønt mange sikkert vil frabede sig dens galskab og syner. Til gengæld er romanens visionære kraft, dens stofrigdom og enorme sproglige virtuositet uovertruffen i nyere dansk prosa. Oven i det er 'Saturn' et stykke avanceret metafiktion, intertekstuel til bristepunktet og hybridt blandende genrer og stilarter fra lav- og højkultur. Jo, postmodernismen kom til Danmark før firserne og halvfemserne.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Donald Trump har en kynisk plan: Den omfatter både Grønland og en diktator
-
»Vi har været inde i København en gang og på Roskilde Festival. Der blev vi fandeme chokerede«
-
Akademiraadet vil sætte stopper for milliardærs museum
-
»Bitch! Jeg var også i 20’erne engang og levede af vodka og riskiks – vent til du kommer op i en alder, hvor du kan mærke din krop«
-
Her er de grupper, der får gratis tandlæge i 2027
-
De ligner metervarer, men de fire rækkehuse er ulig noget andet nybyggeri i Danmark
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Isabella Arendt
serie