Hvor skal man lede, hvis man søger en avis’ sande ansigt? Er det Tøger Seidenfadens ledere, der afspejler Politikens egentlige holdninger, og skal man gennem Thomas Larsens politiske kommentarer for at nå ind til den berlingske sjæl? Eller skal man hellere skotte til kritiksidernes anmeldelser af politiske bøger? Det sidste – altså muligheden for at skotte – lod sig gøre i denne uge, da aviserne gav karakter til Kasper Støvrings nye debatbog ’Sammenhængskraft’, der udkom tirsdag. Med sin kobling af traditionel dansk nationalkultur og samfundets sammenhængskraft har Støvring kastet sig ud på farefulde vande. Bogen var da også knap kommet på gaden, før de kritiske skribenter en-to-snuptag stod klar i panser og plade. Søren Krarups søn Tag nu bare Politikens egen analyseredaktør Poul Anders Aarøe Pedersen, der under overskriften ’Søren Krarup har fået en søn’ kritiserer Støvring for at »parre sin konservatisme med nationalisme« og dermed indskrænke »sin konservative tankeverden til et forsvar for det nationale fællesskab og til et hertil hørende angreb på muslimer«.
Når Støvring oven i købet ikke formår at få fat i sammenhængskraftbegrebets enkeltkomponenter, er vor anmelder helt sat af. Men, som Poul Anders Aarøe Pedersen konkluderer, »sådan må det jo være, når man som Støvring definerer sammenhængskraften som »en kulturelt forankret tillid mellem mennesker i et nationalt fællesskab præget af positive, uformelle former««.To syngende hjerter til Støvring – en til hver kind. Så er scenen sat. Blå front Når vi bladrer videre til Jyllands-Posten, er verden til gengæld ikke helt af lave: Her modtages Støvring med anderledes åbne arme af Henrik Gade Jensen, der anmelder: »Endnu en klar og velargumenteret bog fra Kasper Støvring, der efterhånden er ved at etablere sig som Danmarks førende konservative intellektuelle«.
