Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Kasper Løftgaard
Foto: Kasper Løftgaard

BIP-SELV. På Ørestad Bibliotek kan man låse sig ind med sit sundhedskort flere timer før og efter, at personalet møder - til stor ros fra brugerne, siger en af bibliotekarerne.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Antallet af ubemandede kulturtilbud eksploderer

Bibliotekarer advarer mod selvbetjening som gylden løsning på sparekrav.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Lås dig ind efter lukketid med sygesikringskortet, find bogen og skan.

Biblioteksbesøg med selvbetjening og udvidede åbningstider er fleksibelt, og når brugerne er glade for det, og kommunerne sparer penge på det, hvorfor så ikke udbrede det til andre kulturinstitutioner?

Siden 2010 er antallet af selvbetjente biblioteker i Danmark firedoblet, så der i dag er 174 selvbetjente biblioteker i 63 kommuner. Og nu breder kommunernes selvbetjente løsninger sig til andre steder end bibliotekerne.

LÆS OGSÅ

En ny undersøgelse foretaget af nyhedsbrevet Momentum, der udgives af Kommunernes Landsforening i morgen, viser, at mere end hver anden af 68 af landets kommuner har indført selvbetjening og øget åbningstid andre steder inden for fritids- og kulturområdet end på biblioteker.

Hver anden kommune overvejer samtidig at lave mere selvbetjening uden for bibliotekerne.

Små filialer selvbetjener mere
Ud over idrætsfaciliteter er det især øvelokaler og kulturhuse, vi i stigende grad kan låse os ind i og benytte uden for personalets mødetid – til stor begejstring for Kommunernes Landsforening.

»Mange folk, især unge, kan godt lide eksempelvis at øve musik sent om aftenen, og det er da ærgerligt, at man har gode øvelokaler, og de ikke bliver brugt, når borgerne har tid til det«, siger formand for kulturudvalget i KL, Jane Findahl.

Helt overordnet set er det et spareprogram. Og det må man jo så få det bedste ud af

Hun afviser, at det udelukkende handler om spareøvelser, og mener, at det er en gevinst for borgerne, at der kommer mere selvbetjening i kulturtilbuddene.

Mindre entusiasme er der hos kulturforsker og leder af Center for Kulturpolitiske Studier på Det Informationsvidenskabelige Akademi, Dorte Skot-Hansen.

»Helt overordnet set er det et spareprogram. Og det må man jo så få det bedste ud af«, siger hun.

Hun medgiver, at nogle kulturinstitutioner – med hensyn til åbningstider – kan blive bedre tilbud, men hun mener langtfra, at selvbetjening er løsningen på kulturpolitikken i kommunerne, der i flere år har været præget af sparekrav.

»Mange steder vil antallet af timer, hvor der er personale til stede, langsomt blive droslet så meget ned, at det ender med at blive et rigtig dårligt tilbud«, forudser Dorte Skot-Hansen og møder ikke overraskende opbakning fra Bibliotekarforbundets formand, Pernille Drost.

Hun kalder det »bekymrende«, at de selvbetjente biblioteksfilialer, hvor personalet er sparet helt væk, også typisk er de små filialer i de små byer.

LÆS KRONIK

»Det er rigtig problematisk, fordi vi ved, at der sker en større litteraturformidling, når der er personale, ligesom der er rigtig mange – eksempelvis daginstitutioner og dagplejemødre – der bruger bibliotekernes personale i dagtimerne«.

Intet hærværk i varmestuen
Konkret for bibliotekerne viser undersøgelsen, at hver anden af de 68 kommuner, der har deltaget i undersøgelsen og i dag har biblioteker, hvor folk låner bøger ved selvbetjening og ofte også kan låne bøger efter lukketid, forventer at udvide ordningen til flere biblioteker eller udvide åbningstiden med selvbetjening.

Undersøgelser har tidligere vist, at biblioteksbrugerne er glade for de selvbetjente biblioteker. Samtidig tyder intet på, at ubemandede kulturtilbud har problemer med hærværk eller tyveri.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I rundspørgen afviser henholdsvis 75 og 80 procent af de adspurgte kommuner, at de selvbetjente biblioteker har givet problemer med hærværk eller tyveri. 25 procent har dog i et lille omfang oplevet problemer med, at biblioteket bliver brugt som varmestue.

Ifølge Dorte Skot-Hansen og biblioteksforsker Carl Gustav Johannsen er personalet alligevel altafgørende for landets kulturinstitutioner.

»Ikke kun for formidlingen, men også for at skabe tryghed på institutionerne«, siger Carl Gustav Johannsen.

»En god kulturinstitution kræver, at borgerne føler sig trygge; at de ved, der er nogen, der tager hånd om stedet. Det kan ikke bare være et lokale med en kaffemaskine og en bogreol«, medgiver Dorte Skot-Hansen.

Hun nævner et af Malmøs største kulturhuse, Garagen, som eksempel på en selvbetjent kulturinstitution, der i flere år har gjort det muligt for alle i lokalsamfundet at få en nøgle til huset, hvis de vil arrangere koncerter, foredrag og debataftener. Huset har undertiden haft 50 nøgler i omløb på en gang, fortæller hun.

»Det er unikt og kræver tillid, der tager lang tid at bygge op. Og det forudsætter en fælles husorden«.

En god kombination

Carl Gustav Johannsen, der forudser langt mere selvbetjening i landets kulturtilbud fremover, mener, at kombinationen mellem personale og selvbetjening er den optimale løsning,

»Jeg tror ikke på totalt selvbetjente biblioteker. Der vil gå noget tabt der«.

LÆS DEBAT

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Samtidig er det ikke alt, der egner sig til selvbetjening – blandt andet museer med værdifulde genstande, vurderer både han og KL's Jane Findahl.

I København er der flere kommunale tilbud, der er åbne døgnet rundt – blandt andet kulturhallen Streetmekka, hvor man kan lave streetart, musik og danse.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden