Når en mand får nok, så gælder det om at komme væk! For nogle år siden fik Ken Denning nok. Han underviser til dagligt på den grafiske linje på Kolding Designskole. Han er ’bagmanden’ bag adskillige af de nyere, gode tegnere. Men han kunne ikke forlige sig med kvaliteten på ordsiden. Derfor besluttede han sig for at skrive selv. Rablende indfald og utrolige hændelser Derfor blev figuren Balder født til akkompagnement af massiv skoleskulk, rablende løgnehistorier og et fuldt og færdigt overdimensioneret ego. En mand fik nok! Og det er præcis det samme anslag, som er over norske Jo Nesbøs debut for børn. Han har fået nok! Titlen antyder, at hér gælder det virkelig om at komme helt væk. ’Doktor Proktors Pruttepulver’ er som en ske, der bliver klasket ned i vællingen. Et stamp i gulvet. En nynorsk kæmpeprut. Hvad er det for kræfter, som får to pæne mennesker til at slå igen i bogform? Under anvendelse af alt, hvad der er forbudt, ulækkert, primitivt og bramfrit. Fik de ikke rullet sig nok i mudderet, da de var små? Er det skolens skyld? Eller samfundets? Det er i hvert fald fornøjeligt at siksakke af sted sammen med rablende indfald, utrolige hændelser og en god illustrator. Dennings hedder Lilian Brøgger. Nesbøs er hjemmefødningen Per Dybvig. En mega anakondaslange under Oslo Nordmandens Balder hedder Bulle. Og han passer sin skole. Endog til overmål vil nogle lærere mene. Bulle på 10 år flytter ind på en stille vej nær fæstningen Akershus i Oslo. Blandt vejens beboere og inventar er to tykke drenge, som driller, og det frygtelige fængsel med ’Dødningehullet’. Hér er også pigen Lise og den verdensfjerne doktor, som har fået sin trodsalder sent. Det bobler med mislykkede patenter og verdensfjerne idéer i doktorens spinkle bolig. Men i henseende til pruttepulver (og karamelbudding) er han suveræn. Så bor der også en mega anakondaslange neden under Oslo. Og så kan historien begynde. Tegninger med løs hånd og få farver Jo Nesbøs Bulle er en god dreng med et kvikt og åbent sind. Bulle er lille af vækst, men stor indeni. Han er første forsøgskanin til det mærkelige pulver, som doktor Proktor fremstiller. Bulle prutter sig helt op i himlen. Og Bulle møder anakondaen. Dét kapitel er ikke for dyrevenner. Øvrigheden dukker også op. Blandt meget andet kan nævnes, at skoleorkesteret er ved at miste retten til at rejse til skoleorkesterkonkurrencen, og – endnu værre – at det måske ikke bliver den gode 17. maj-fest med kanonsalut, som det bør. Læs selv og bliv forarget og/eller underholdt! Bogen lægger op til begge dele. Det ikke ønskede kan overstreges. Men forfatteren lover flere bøger i serien. Per Dybvig tegner til med løs hånd og få, forstemte farver. Hans Bulle ligner en slaskedukke, der er krympet i vask. Det er præcist så underspillet, som emnets voldsomhed kræver.