Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Gyldendal. Det hæderkronede forlag skifter strategisk fokus og vil nu have folk til at streame bøger i stor stil.
Foto: Torben Stroyer (arkiv)

Gyldendal. Det hæderkronede forlag skifter strategisk fokus og vil nu have folk til at streame bøger i stor stil.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Gyldendal lukker g.dk og vil streame bøger i stedet

Forlaget dropper netboghandel og vil i stedet være en slags litterær Netflix.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danmarks suverænt største forlag har besluttet at lukke netboghandlen g.dk.

Det meddeler Gyldendal i en pressemeddelelse.

»Det er ikke strategisk afgørende for os at eje detailhandel online - vi har jo heller aldrig ejet boghandlerkæder - og markedet er blevet ekstremt konkurrencebetonet med meget ringe muligheder for at skabe en fornuftig forretning«, lyder det fra Gyldendal-direktør Tine Smedegaard Andersen ifølge en pressemeddelelse.

Satser på streaming

I stedet har Gyldendal indledt et samarbejde med den svenske streamingtjeneste Storytel med henblik på at blive en slags Netflix på litteraturens område.

Gyldendal har købt sig ind i et dansk nyetableret datterselskab af Storytel, som vil tilbyde digitale lydbøger i abonnement, fremgår det.

»Gyldendal ser streamingtjenester for bøger som en vigtig del af fremtidens læsemarked, og medejerskabet i det danske Storytel er første skridt i etablering på markedet for online streaming af litteratur«, siger Tine Smedegaard Andersen.

Vægt på nye titler
Tjenesten vil lægge vægten på de nyeste bogtitler, ligesom man kan finde et større katalog af ældre titler, fra både Gyldendal og fra flere andre danske forlag.

»Mod et fast beløb om måneden kan man som abonnent lytte til så mange bøger, man vil«, forklarer Gyldendal-direktøren.

Tjenesten åbner i maj på det danske marked. Samtidig med lukningen af g.dk lukker også netboghandlen med speciale i studiebøger eLounge.dk ned - lukningen sker i løbet af efteråret.

De to onlineboghandler bliver i stedet lagt ind under gyldendal.dk. Herfra vil man også fremover kunne købe bøger.

Ifølge branchebladet BogMarkedet forventes manøvren at påvirke Gyldendal-koncernens omsætning i 2013 med et minus på 10-15 millioner kroner.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden