Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

UHØRT. Fox News fik læst og påskrevet, da værten Lauren Green gik hårdt til religionsforskeren Reza Aslan, fordi han som muslim havde skrevet en bog om Jesus. Satirikere opfandt hurtigt et fiktivt Fox-interview med J.K. Rowling, som angribes for at have skrevet om troldmandslærlinge i sine Harry Potter-bøger, selv om hun bare er en muggler uden trylleerfaring.
Foto: Fox News og grab fra nettet

UHØRT. Fox News fik læst og påskrevet, da værten Lauren Green gik hårdt til religionsforskeren Reza Aslan, fordi han som muslim havde skrevet en bog om Jesus. Satirikere opfandt hurtigt et fiktivt Fox-interview med J.K. Rowling, som angribes for at have skrevet om troldmandslærlinge i sine Harry Potter-bøger, selv om hun bare er en muggler uden trylleerfaring.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Bogskandaler er guld værd

Når en bog går i spænd med massemediernes syn på en saftig historie, kan en slagkraftig dagsorden blive sat.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dårlig omtale er bedre end ingen omtale, sagde nu afdøde Simon Spies.

I sin levetid vidste han, at omtalen af hans lettere aparte livsstil, der omfattede alt fra leopardprikkede tøfler til morgenbolledamer, med sikkerhed ville smitte positivt af på salget af charterrejser, men hans udsagn gælder i udpræget grad også for bogbranchen, hvor intet kan sælge en bog som en god, gammeldags sensation, et rivegilde eller en skandale – næsten uanset hvilken form den antager.

»Den slags har altid eksisteret som fænomen i bogverdenen, men det sjove er, at man aldrig kan forudsige, hvornår det sker«, siger litterær agent og tidligere forlægger Lars Ringhof.

Den iranskamerikanske forsker og forfatter Reza Aslan er det seneste eksempel på en forfatter, hvor en aktuel bog har fået skandalens lys på sig.

Reza har netop optrådt på den amerikanske tv-station Fox News, hvor tv-værten Lauren Green skulle interviewe ham om hans nye bog om den historiske Jesus. Den har titlen ’Zealot: The Life and Times of Jesus of Nazareth’.

Her kommer litteraturen med en tyngde, og når emnet passer ind i dagspressens hurtige måde at se verden på, sker der eksplosive ting

Det gik ikke stille af. Tv-værten gik aggressivt til Reza Aslan og spurgte, hvorfor han, som muslim, overhovedet var interesseret i at skrive om Jesus.

Aslan svarede, at han som akademiker faktisk havde studeret kristendommens oprindelse gennem de seneste to årtier, og at han derudover tilfældigvis også var muslim.

»Det er altså ikke sådan, at jeg er en tilfældig muslim, der skriver om Jesus. Jeg er en ekspert med en ph.d. i religionshistorie«.

Set af 4 millioner på to dage Svaret var imidlertid ikke godt nok for værten hos Fox News. Hun ville stadig vide, hvorfor Aslan ville skrive om Jesus.

»Fordi det er mit job. Jeg er professor i religion, herunder i Det Nye Testamente«, svarede Aslan. Og selv om han lidt senere sagde, at han havde lidt svært ved at forstå, hvad hans egen tro havde at gøre med de studier, han havde foretaget af Det Nye Testamente gennem 20 år, fortsatte Foxværten med at gøre hans egen tro til et omdrejningspunkt for interviewet.

Efterhånden måtte Aslan sige, at han følte, det var lidt underligt, at de i stedet for at diskutere bogens indhold sad og diskuterede, om han overhovedet havde ret til at skrive den.

Reza Aslan måtte forsvare sig gennem den næsten ti minutter lange udspørgen, og han måtte bl.a. sige, at han på ingen måde havde skjult, at han er muslim. Faktisk er det en oplysning, der står på side 2 i hans bog.

Reaktionerne på Fox-interviewet lod ikke vente længe på sig. Nettjenesten Buzzfeed lagde interviewet ud på nettet, og i løbet af to dage blev det set af omkring 4 millioner mennesker.

Tv-stationens behandling af Aslan ansporede også til latterliggørelse af Fox, og i et satirisk indlæg på nettet mente vittige hoveder, at angrebet på religionsforskeren svarede til, at Fox angreb J.K. Rowling for at have skrevet om troldmandslærlinge i Harry Potter-bøgerne, selv om hun ingen erfaring havde med feltet selv, men var en almindelig muggler, som folk fra den almindelige verden hedder i Potter-universet.

Den bedst sælgende bog
Dette var imidlertid ikke den eneste effekt, interviewet havde.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Som The Atlantic Wire skrev i en artikel, var Reza Aslan med ét slag blevet bogverdenens nyeste stjerne. Faktisk stjal Aslan både opmærksomhed og førstepladsen på bestsellerlisten fra J.K. Rowling, som netop på sin helt egen måde havde skabt overskrifter, fordi det var en mindre sensation, at hun havde skrevet thrilleren ’The Cuckoo’s Calling’ under pseudonymet Robert Galbraith.

Og – surprise – denne sensation forvandlede med ét slag romanen fra no-seller til bestseller.



Aslans bog om den historiske Jesus var ikke fuldstændig ukendt, før Aslan kom i Fox News, men efterfølgende blev den hurtigt den mest solgte bog overhovedet på Amazon.com, verdens største netboghandel.

»Er dette det pinligste interview, der nogensinde har været på Fox News?«, skrev Andrew Kaczinsky på Buzzfeed.

Den slags er i sagens natur umuligt at måle, men det er under alle omstændigheder det mest effektive, utilsigtede promotion-interview, Reza Aslan nogensinde kommer til at deltage i, og det er et glimrende eksempel på, at i den moderne bogverden er synlighed alt.

Det kan godt være, at en del forinden var interesseret i at læse Reza Aslans ideer om, at Jesus i virkeligheden var en oprører i sin tid, og at han overhovedet ikke var interesseret i at grundlægge nogen religion, men interessen for den historiske Jesus var med garanti ikke tilstrækkelig til at gøre bogen til en af verdens mest solgte.

Sætter dagsordenen

Som Lars Ringhof ser det, viser den store opmærksomhed omkring skandalebøger herhjemme og i udlandet, at bøgerne som medie stadig evner at sætte mediernes dagsorden. I USA kastede det lys på den dagsorden, som det konservative Fox News har.

I Danmark har vi eksempelvis set, hvordan bogudgivelser pludselig har skabt debat om ældre mænds forhold til yngre kvinder, som i tilfældet med Jørgen Leths erindringsbog, eller har skabt debat om, hvorvidt hæren uden videre forklaring kan afgøre, hvad der må stå i en soldats beretning om livet i en krigszone, som tilfældet var med Thomas Rathsacks bog ’Jæger – i krig med eliten’.

»Hvis jægerhistorien havde stået i Euroman eller Weekendavisen, var der måske ikke sket noget som helst, men når det sker i en bog, får man den alvor og autoritet med, som traditionelt har været forbundet med litteraturen. Det giver større ekko, når det sker i forbindelse med en bog«, siger Lars Ringhof.

Hans pointe har noget for sig, for flere år før Jørgen Leth udgav sin omdiskuterede erindringsbog, gav han et interview til netop Weekendavisen, hvor han åbenhjertigt fortalte om netop sit syn på yngre sorte kvinder i Haiti. Præcis det forhold, som udløste en medieorkan, da han omtalte det i bogform.

»Når et emne kommer i medierne på grund af en bog, breder det sig, fordi det har vægt som en bog. Og når emnet så bliver kombineret med noget, der ligner en kioskbasker, er det noget helt andet, end hvis det samme havde stået i sladderspalterne i ugepressen. Der ville det ikke have haft vægt, men bøgerne kan forlene selv de mest absurde ting med en stor seriøsitet«, siger Lars Ringhof. Håbet om skandale


Indimellem skaber skandalen omkring en bogudgivelse også et godt salg, selv om bøgerne bliver sablet ned. Kurt Lassens bog ’Plummer – summen af kardemommen’ om fhv. generaldirektør Kenneth Plummer skabte både store overskrifter og en debat om, hvad forfattere egentlig kunne tillade sig. Michael Frank Møller og Kim Hyttels bog ’Erindringer om Clausen og Larsen og andre ronkedorer i Rockland’ fik elendige anmeldelser og blev kaldt et karaktermord på Erik Clausen og Kim Larsen. Men bogen solgte.

»Som man så med Plummerbogen, kan skandalen blive en kvalitet i sig selv«, siger Lars Ringhof.

I USA skabte interviewet på Fox News enormt fokus på Reza Aslans bog, så det er ikke svært at forstå, når forfattere indimellem håber, at deres nye bog rammer en øm tå hos nogen. De færreste er dog så åbne om det, som Leonora Christina Skov var her i avisen, lige før hendes roman ’Førsteelskeren’ skulle udkomme sidste år.

»Jeg håber da, det bliver en skandale«, sagde hun, og der var ingen tvivl om, at det var en henvisning til romanens mandeportrætter, som hun havde fundet inspiration til hos bl.a. forfatterkolleger som Jørgen Leth og Jens Christian Grøndahl.



Efter udgivelsen følte ingen dog trang til at imødegå forfatterens beskrivelser. Måske følte ingen sig ramt. Eller også var det bare nemmere at holde mund. Under alle omstændigheder kom bogen ikke ud i verden på ryggen af en skandale. Den fik både dårlige og gode anmeldelser, men nåede aldrig at sælge førsteoplaget.

Der findes imidlertid eksempler på, at skønlitteraturen har kunnet skabe røre i andedammen, selv om bøgernes historier i princippet er fiktion. I kølvandet på Knud Romers debutroman, ’Den som blinker er bange for døden’, var der folk i Nykøbing Falster, som protesterede imod det billede, forfatteren havde præsenteret.

Selvfølgelig skabte det overskrifter, når forfatteren kaldte byen for Danmarks røvhul, og når han fremstillede de lokale som nogen, der havde behandlet ham selv og hans tyske mor dårligt, for nu at sige det mildt. Men læste de lokale bogen efter al omtalen? Selvfølgelig gjorde de det. Risikabelt

»Men historien om Knud Romers debutbog eller Karl Ove Knausgårds ’Min kamp’ er ikke skandaler på den måde, men omtalen af dem kan have samme effekt. De får opmærksomhed, fordi folk kan mærke, at her er det forfatterens hjerteblod, der er på spil. Her kommer litteraturen med en tyngde, og når emnet passer ind i dagspressens hurtige måde at se verden på, sker der eksplosive ting«, siger Lars Ringhof. I Karl Ove Knausgårds tilfælde truede en onkel med at trække forfatteren i retten, og forfatteren gik i øvrigt så tæt på sit eget og andres privatliv, at også det blev et offentligt samtaleemne. Som en engelsk avis på et tidspunkt skrev, blev stort set alle dem, der var nævnt i Knausgårds første bøger ringet op af de norske medier.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS OGSÅ

Den slags omtale har sjældent skadet salget af en bog, som enhver forlægger ved. Spørgsmålet er imidlertid, om man som forfatter og forlag kan ’regne den ud’ på forhånd. Om man kan planlægge omtalen eller skandalen?

Jo, den slags er forekommet. Forlaget Hovedland og Flemming Chr. Nielsen havde stort held med at lancere den falske udgave af ’Regine Olsens dagbog’ i 2001, og andre forlag, heriblandt People’sPress, har været gode til at udtænke journalistiske bøger med kant, men hvis man spørger Lars Ringhof, ville han ikke anbefale strategien for nogen af sine egne forfattere.

»Hvis man er litterær forfatter, er det formentlig heller ikke nogen god idé. Bagefter kan folk ikke huske forfatterskabet. I stedet husker de forfatteren for skandalen omkring en udgivelse. Man får den varme, man får af at tisse i bukserne, men det er ikke en varme, man skal ønske sig, for den er kortvarig. På et tidspunkt udleverede en kvindelig svensk forfatter en masse af Stockholms kendisser i en bog. Hun fik en masse omtale, men nu kan ingen af os huske, hvad hun hedder«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden