»I årevis havde jeg ingen idé om, at jeg nogensinde ville give mig i kast med noget som det. Jeg fik mest af alt ideen til den, fordi jeg fandt ud af, at Lee Oswald havde boet i Bronx ikke langt fra mig, og det gjorde mig nysgerrig efter at finde ud af, hvor han havde boet. Så jeg tog selvfølgelig tilbage og gik op og ned ad de gader. Jeg var stadig lidt forbløffet over, at jeg rent faktisk ville prøve at skrive en sådan roman, fordi jeg aldrig tidligere havde gjort den slags – noget der var taget direkte fra historien. Jeg læste Warrenkommissionens rapport, ikke alt, men det meste af de 26 bind. Jeg tog noter og fandt pludselig mig selv sidde og skrive sætninger. I løbet af flere måneder begyndte bogens struktur at blive tydelig«.

Du er kendt for at beskrive begivenheder på en måde, der kan være ret skræmmende eller lige frem paranoid. Er det sådan, du ser USA ?