Den 29. november for 45 år siden pakkede skoleinspektør Johs. Ivar Bøgner fra Ringkøbing 23 helt særlige kladdehæfter ind.
Alle tæt beskrevet med blåt blæk i hans egen sirlige skrift, side op og ned med historiske datoer, navneregistre, dagbogsfortegnelser og hemmelige koder. Derpå trak han sejlgarn om pakken, og udenpå satte denne mand, belært af mange års erfaring i at omgås hemmeligheder, sit laksegl, så ingen uafsløret kunne bryde pakken op.







