0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Mikroforlagene blomstrer i Danmark

Små forlag skyder op i den danske undergrund. De sigter efter kvalitetsudgivelser.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Kåre Viemose
Foto: Kåre Viemose

mikro-litteratur. Kvalitetslitteratur skyder frem som her i Løve's Bog- og VinCafé i Aarhus, hvor Kenny Jess Brandt også har åbnet forlag - passende for en vincafé med Bukowskis alkoholsvømmende debut, 'Ekstrabudene'.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Da Lars von Trier i 1995 indledte dansk films nybølge, var det med et sæt rigide dogmeregler, der skulle genføde filmkunsten. I disse år er en anden kunstgren på vej tilbage til fremtiden i en bølge af kulturpolitiske manifester og idealistiske opråb:

Mens dansklærere og store forlag jamrer over bogens hensygnen, spirer de små håndholdte bogforlag frem fra undergrunden, nogle enmandsbetjente og flere iført programerklæringer og intentioner om at udgive ’modige forfatterstemmer’, ’verdensskabende kunst’ og ’stor litteratur’.

I denne måned åbnede det seneste såkaldte mikroforlag i Aarhus, Løvens Forlag, med endnu en af de delikate udgivelser, der dårligt vil kunne anes bag butikkernes stabler med krimier og kogebøger, men som ikke desto mindre ser ud til at klare sig i hvert fald godt nok til, at der kan blive råd til at udgive endnu flere bøger. Af slagsen, altså, som de små forlæggere i erkendelse af manglende definitioner italesætter som ’det, man kalder kvalitetslitteratur’.

LÆS OGSÅ

Og hvad er så det?

»Det handler om litteratur, der i bedste fald forandrer verden. Bøger, der gør, at læseren går en lille smule ændret videre efter at have læst dem«, lyder et bud fra den nyeste forlægger i landet, Kenny Jess Brandt, som vi møder i hans hule i det indre Aarhus, Løvens Bog- og VinCafé.

Han skænker caffelatte ved cafeborde, der er kilet ned mellem bogreoler med yndlingsforfattere som Dostojevskij, og han henter sukker ved en disk, der i disse dage er domineret af en høj bunke helt nytrykte bøger: forlagets første roman, Charles Bukowskis ’Ekstrabudene’.

Fra vinimport til forlag
Indtil nu har idehistorikeren og vintjeneren Kenny Jess Brandt optjent mere erfaring med vin end med forlagsvirksomhed, men i frustration over, hvor umuligt det er at købe den litteratur, han gerne selv vil læse, har han valgt at udgive, og selv om der er forskel på næser for Bourgogne og Bukowski, har Kenny Jess Brandt taget filosofien fra sin vinimport med sig ind i forlagsverdenen:

»De, der ikke har råd til at tage de bedste vine hjem og vente på, at de lagrer på egetræsfade i årevis, får heller ikke det store udtryk, men må nøjes med at sælge vin, der kan drikkes her og nu. På samme måde tror jeg på, at jeg får mere ud af at udgive langtidsholdbar litteratur«, siger han med sigte til det litterære manifest, han skrev en dag i toget mellem Aarhus og København.

LÆS OGSÅ

»I for lang tid har vi i Danmark været bange for at udgive stor litteratur. I stedet har de bærende forlag kastet sig over krimi- og triviallitteraturen og redet på dens bølge i håb om overlevelse«, begynder manifestet, der fortsætter:

»Kunne det ikke tænkes, at den åndsforfladigelse, som har bidt sig fast i landet, kommer af en mangel såvel som af et savn? (...) Vi skylder at gøre os selv opmærksom på, at vi engang var en litterær stormagt, læsende såvel som skrivende«.

Ikke millionoverskud
Kenny Jess Brandt »ved godt, det er store ord«, men fra 1870 til 1900 var Danmark i hans optik en guldaldernation af stærke forfattere – og dermed af stærke læsere. For det hænger sammen:

»Man udgiver kun, hvis der er nogen, der gider læse, men omvendt kan en forlægger være med til at præge billedet med sit udbud«.