Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Sommerfugl. Den russiskfødte forfatter Vladimir Nabokov var også sommerfulgeekspert. Her er han på jagt, formentlig i Schweiz.
Foto: Horst Tappe

Sommerfugl. Den russiskfødte forfatter Vladimir Nabokov var også sommerfulgeekspert. Her er han på jagt, formentlig i Schweiz.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Genudgivelse: 'Lolita' er mere kontroversiel i dag end i de bornerte 50'ere

Nabokovs roman, der ofte er blevet opfattet som pornografi og et forsvar for pædofili, genudgives nu.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tilbage i 1950’erne abonnerede de amerikanske styrker i Tyskland på alle de pornografiske bøger, der udkom på Olympia Press (det franske forlag, der også udgav ’Lolita’).

Bøgerne læste soldaterne op for hinanden om aftenen. Men da de kom til ’Lolita’, smed højtlæseren den fra sig efter et par sider med et skuffet: »Det her er jo ikke pornografi, det er litteratur!«.

Det er professor i engelsk litteratur ved Københavns Universitet Charles Lock, der fortæller anekdoten, som han finder symptomatisk for de fordomme om pornografi (og forsvar for pædofili), der fra starten har klæbet til Nabokovs roman om den ældre akademiker Humbert Humberts besættelse af sin 12-årige steddatter.

Stadig en vigtig debatbog Siden ’Lolita’ skuffede soldaterne og chokerede det bornerte Amerika (da bogen endelig udkom derovre i 1958), er meget sket, og læsere i dag er ikke så uskyldige, som de var dengang.

Alligevel er romanen »meget mere kontroversiel« i dag, mener Charles Lock:

»Nu ved man mere om overgreb på børn, og hvad det gør ved dem, end man gjorde i 1950’erne. Så det at læse om et pædofilt forhold på en måde, hvor man ikke hader udøveren, får værket til at fremstå endnu stærkere«.

Naja Marie Aidt, som har skrevet forord til den danske genudgivelse, mener ligefrem, at romanen kan bruges i en nutidig debat om misbrug af mindreårige.

»En vigtig grund til at læse Lolita er, at den er så vanvittig godt skrevet, og at Nabokov kan kombinere et så voldsomt emne med at skrive så smukt og så sindssygt morsomt. En anden grund er den kontroversielle historie om Lolita, som jeg ser som en kommentar til hele forherligelsen af barnekvinden, som forbrugersamfundet retter sit begær mod. I dag klager unge modeller for eksempel over, at det ikke er nok at være 15 år gammel, men at man skal fotoshoppes endnu glattere og yngre«.

Og så mener Aidt, at nye læsere af Vladimir Nabokovs roman skal tage deres forholdsregler.

»De skal være klar til at blive grænseoverskredet. Der er nok mange, der vil blive dybt forargede, men det skal man komme sig over, så man kommer igennem hele bogen og forstår, at Nabokov tager Lolitas parti på den mest elegante måde, og læse, hvordan han beskriver denne forsømte, livskraftige pige, som livet bliver taget fra. Det har aldrig været intentionen, at ’Lolita’ skulle være pirrende. Mange har læst den som en lummer bog, men det siger noget om øjet, der læser«.

Allerede da ’Lolita’ udkom på dansk i 1957, advarede Tom Kristensen i sin anmeldelse i Politiken mod, at man tog bogen for pålydende: »Men man maa ikke læse denne roman alt for naivt. Der er dobbeltbund i den«, skrev han. Pornografi skulle man heller ikke forvente, bemærkede han med ordene: »Dels er der kun tre samlejeskildringer«.

Men hvorfor har så mange læsere gennem tiderne ladet sig manipulere af romanen?

»Bøger kan altid blive misforstået, hvis man lægger for meget vægt på temaet«, siger professor Charles Lock og giver et eksempel:

»Det svarer til, at man spørger en person, om han har læst Shakespeares ’Hamlet, prins af Danmark’, og han så svarer, at nej, det har han ikke, for han er ikke særlig interesseret i Danmark«.

Forbrugerismen vinder over fornuftsmennesket
Synspunktet bakkes op af Erik Svendsen, lektor ved Institut for Kultur og Identitet på RUC og litteraturanmelder på Jyllands-Posten.

»Rigtig mange har læst ’Lolita’ rigtig dårligt. Man har troet, at det er en tekst, der vil legitimere pædofili, selv om pointen tværtimod er, at det er en nuanceret fremstilling af et menneske, som går til i kraft af sin besættelse«.

Erik Svendsen peger på to tolkninger af værket.

»For det første er ’Lolita’ en historie, der handler om en finkulturel europæer, der ikke mestrer USA’s moderne populærkultur og sin forelskelse i et barn, der er en inkarnation af netop denne popkultur. Det handler altså også om forbrugerismen, der vinder over fornuftsmennesket.

Og så er der det andet: det erotiske, der i sig selv bliver opfattet som provokerende, fordi det tematiserer noget tabueret, nemlig pædofili. Men i mine øjne handler det om, hvordan driften tager magten fra manden, og det dristige er, at Nabokov tør udstille sådan en tabuiseret seksualitet uden at fordømme den«.

Definitionen af Lolita
For nylig stillede Alt for Damerne på sin egen forside spørgsmålet 'Voldtaget – hvornår er det din egen skyld?'. Som mange gange før – og som altid i forbindelse med romanen ’Lolita’ – popper det synspunkt altså op, at det er kvinden/pigen/barnet, der selv har lagt op til noget. At barnet er forførerisk.

»Det er jo det, man hører igen og igen i pædofili- og voldtægtssager«, siger Naja Marie Aidt.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det er det sædvanlige med, at man lægger skylden på offeret«.

Den danske forfatter studser i sit forord til Nabokovs roman også over ganske almindelige og respekterede ordbøgers afgrænsning af Lolita. I Den Danske Ordbog lyder den for eksempel sådan her: Lolita: Køn pige i puberteten som, evt. uden at være helt bevidst om det, ægger og frister en betydeligt ældre mand seksuelt.

»Definitionen af Lolita er altså en ung pige, som drager mænd med sin forførende adfærd. Men det er jo dem, der drages, og ikke hende, der forfører. Det, der foregår mellem Humbert Humbert og hende, er et magtmisbrug. Det er barnet, der er prisgivet den voksne, fordi det ikke har andre, præcis som Lolita, der mister sin mor og bortføres af Humbert Humbert«, siger Naja Marie Aidt.

Ordbogsformuleringen falder også lektor Erik Svendsen for brystet:

»Det er da helt forkert. Det er klart, at romanen skildrer en pige, der rummer seksualitet, det er det freudianske element, og det er i sig selv provokerende i 1950’erne. Men det er ikke en bog, der opererer med, at han er syndig eller hun er syndig. Det raffinerede er, at det handler om seksualiteten, der ikke kan fortrænges, men som heller ikke forløser noget.

Det bliver historien om en mand med en kultur, som ikke kan holde ham stangen i forhold til pigen. Men det er absurd, at navnet Lolita bliver ikonisk udtryk for det pædofile som lyst, for det har fandeme ikke noget med romanen at gøre«, siger Erik Svendsen og tilføjer, at også eftertidens begreber som ’lolitadukke’ og ’lolitaluder’ står i modsætning til Nabokovs Lolita.

Grobund for nye læsninger

Også i Den Store Danske beskrives Lolita som: ... en seksuelt æggende og selvbevidst, men mindreårig pige.

Professor i engelsk på Syddansk Universitet Lars Ole Sauerberg, som har skrevet definitionen i det opslagsværk, mener, at det er en ændret tidsånd, der gør, at ordene kan skurre nye læsere i ørerne.

»Nyere kønskritik vil nok læse i sympati med den manipulerede Lolita, offer for pædofili, mens samtidens modtagere, det vil sige ca. 1955, så på Lolita som den provokerende, altså den ’skyldige’. Det er den modtagersituation, som min ’definition’ spejler. Det var nok også den situation, der gjorde bogen til en bestseller«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS OGSÅ

Der er altså stadig grobund for nye læsninger af Nabokovs mesterværk. Hvilket ikke nødvendigvis er et minus, mener professor Charles Lock:

»Temaet i romanen er en undskyldning for at skrive et litterært værk. Og romanen foregiver at være præcis sådan en bog, som du kan tænke det værste om, så det er let at misforstå den. Lolita er et objekt for fortolkning og for begær. Ligesom Mona Lisa egentlig ... Man kan læse ind i hende, hvad man vil. Det interessante er ikke svaret på spørgsmålet, det interessante er, hvor mange spørgsmål man kan stille«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden