'Alle er kommet’ er i sin underfundighed en yderst præcist dækkende titel på Sigrún Gudbrandsdóttirs tour de force ud i den fotografiske portrætgenre.
Bogen rummer over 380 sider portrætter, gruppebilleder, festbilleder, optrædende-billeder og endnu flere portrætter. Med sig selv som omdrejningspunkt, begyndende med den spæde pubertet og teenageårene i begyndelsen af 80’erne og sluttende med rollen som mor og studenterjubilæumsdeltager 30 år senere.
Selv optræder hun på et fåtal af billederne, de hundredvis af portrætter er Sigrún Gudbrandsdóttirs samtidsbeskrivelse af en gruppe mennesker, som i en bestemt alder sammen skabte noget. Bogen er en art danmarkskort over, hvem der var noget ved musikken i de år, hvor mange af de i dag anerkendte kunstnere rodede rundt efter deres egen identitet.
LÆS OGSÅ
I dag forekommer deres tilstedeværelse naturlig og given. Ser man på billederne og læser det udførlige register bagerst i bogen, er det én lang opremsning af navne, som vi i dag finder som forfattere i vores bogreol, det er musikere, vi lytter til, kunstnere bag udstillinger eller teaterstykker, vi ser.
På den måde er bogen et kompas, der drejer i alle retninger. Som peger på dem, der i de år var med til fester eller receptioner, prisoverrækkelser eller udflugter inden- og udenlands.
Sigrún Gudbrandsdóttir må have haft sit kamera klistret i håndfladerne. Eller kameraer, for den lange række af isenkram, der har gjort den over 30-årige rejse med, får også deres egen lille opmærksomhed.
Hun har elsket at fotografere. Først veninderne hjemme i Island, hvor hun er vokset op, senere de mennesker, hun mødte.