Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Line Ørnes Søndergaard
Foto: Line Ørnes Søndergaard

Bogpusheri. Børge Jacobsen har allerede lånt Jane Aamunds 'Naboens søn', da Danielle Bohr Falck fra 'Hillerød læser' ringer på en ekstra gang for at se, om 'Babettes gæstebud' og 'Ved Vejen' også kunne have interesse. Men den går ikke.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I Hillerød pusher man skønlitteratur direkte til hoveddøren

Projekt 'Danmark læser' forsøger aktivt at få flere til at læse skønlitteratur.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Klokken er halv fem om eftermiddagen, og der er fugt i luften, da en lille gruppe individer i ens trøjer rykker lidt tættere sammen om to eldrevne ladcykler foran det yderste hjørne af noget socialt boligbyggeri fra 1976 i Hillerød.

Begge cykler er ladet med bøger, den ene med arabiske titler, den anden med danske.

Thorbjørn Zeuthen Tirsted stiller sig med ryggen til Kongevænget I, som stedet hedder, og tager ordet. Han er litteraturformidler på Hillerød Bibliotekerne, og det er ham, der er kommunens tovholder på det her projekt, som lige om lidt skal have sin ilddåb.

»Vi er interesserede i at få fat i samtlige personer fra 15 år og opefter i lejemålet. Prøv at få hele familien ud på én gang, så der bliver en mere dynamisk snak om litteraturen«, siger han.

Bogpusherne

Han har fire tilhørere, flere er de ikke. En er bibliotekar med 35 års anciennitet, de tre andre er i tyverne og har søgt jobbet, som er på fire-otte timers opsøgende arbejde om ugen.

Fælles for dem er, at de elsker bøger, og at de – skal det vise sig – er temmelig gode til at pushe skønlitteratur. Lidt efter fordeler de Kongevænget I’s fire første trappeopgange mellem sig. Thorbjørn Zeuthen Tirsted vælger at bevæbne sig med Dy Plambecks nye roman ’Mikael’, inden han trykker på en dørklokke i stueetagen.

Døren går op, men kun på klem. Det er en kvinde, og hun er ret afvisende til at begynde med. Thorbjørn Zeuthen Tirsted virker en smule beklemt over at presse på, men han er vedholdende. Da hun afslører, at hun godt kan lide historiske bøger »om Kennedy og gamle dage«, svarer han: »Så du læser også biografier, synes jeg, at jeg hører dig sige?«.

»Ja, men ikke krimier«.

Husstanden tilhører altså ikke den store gruppe af danskere, som sjældent læser. Så det er ikke derfor, at biblioteksbøger, som hun får stukket i næsen foran sin dør, ikke rigtig fænger. Som hun undskylder cirka syv minutter inde i samtalen:

»Vi er sådan nogle lidt mærkelige nogen, mig og min mand, der godt kan lide at købe bøger, så vi kan læse dem igen og igen. Jeg har en mand, der fisker, og han har lige været nede og købe fiskebøger«.

»Er din mand hjemme?«.

»Nej, desværre«.

»Må jeg have lov at spørge, hvad du laver?«

»Jeg har været frisør i mange år«, siger kvinden og afslører, at hun er 63 år.

»Har du så knæproblemer og sådan noget i dag?«, spørger Zeuthen Tirsted.

»Ja, det har man jo som frisør. Og i fingrene«.

På en eller anden måde lykkes det ’Hillerød læser’ at få hende til at låne Dy Plambecks bog, selv om Jane Aamund er det eneste forfatternavn, hun selv nævner.

En faible for Jane Aamund

Henne i naboopgangen er betingelserne også svære, men flere folk vil gerne snakke.

Alle har fået besked i deres postkasse om, at ’Hillerød læser’ vil kigge forbi.

Beboer Børge Jacobsen er afvisende, da bibliotekar Olav Monrad ringer på. Men da Monrad så falder i snak med Børge Jacobsens polske nabo, bliver han nysgerrig. Og pludselig står han nede ved elcyklerne for at se, hvad der er i bunkerne. Også han har en faible for Jane Aamund; han lister af sted med ’Naboens søn’, selv om han foretrækker bøger om Danmarks og Europas historie.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Lidt efter kommer en mand gående med Ekstra Bladet i hånden.

Emil Dall, der til dagligt læser på Skovskolen i Nødebo, kalder ham hen. Manden er 66 og pensioneret murer, selv om han gerne ville være fortsat med at arbejde. Han læser ikke så forfærdelig meget skønlitteratur, men da han har tid nok, ender han med at låne det, han bliver anbefalet: ’Den Danske Borgerkrig 2018-24’ af Kaspar Colling Nielsen og ’En mand der hedder Ove’ af Frederik Backman.

Den sociale motor

I en anden opgang en halv time senere får Emil Dall brug for de tre russiske ord, han kan, da han ringer på.

En serbisk husmor på 48 år åbner døren og undskylder straks sin domestiske mundering, men hun er midt i hovedrengøringen. Man kan høre en vaskemaskine centrifugere inde bag hende. Hun er heller ikke interesseret i at låne bøger. Hun læser meget, men mest på serbisk. Og hendes mand? Han er hjemme, siger hun, men taler ikke dansk.

I løbet af et kvarter formår Emil Dall at få både teenagedatteren og manden ud i opgangen. Man behøver ikke at tale dansk for at sige, at man er storforbrugere af klassisk litteratur.

»’Hamlet’«, siger manden og slår ud med armene. Han har træningsbukser på. »Tjekhov. Bulgakov«, fortsætter han.

De store russiske forfattere læser man på originalsproget.

»Spasiba«, siger Emil Dall, og da den festivitas, som samtalen med den serbiske familie har udviklet sig til, er ebbet ud, har han udfyldt et lånerkort på Adil Erdems bog ’Min far Tefik – gæstearbejder i Danmark’.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Sådan fortsætter det til klokken 20, selv om den lille flok fra ’Hillerød læser’ finder det en smule grænseoverskridende at ringe på døren midt i aftensmaden.

Thorbjørn Zeuthen Tirsted tror på, at projektet har en virkning på grund af det »sociale potentiale«, siger han.

»Hvis jeg møder en person, der kender dig, vil vi tale om dig. På samme måde mødes vi over de fortællinger, vi møder i bøgerne. De bliver en del af vores referenceramme og vores erfaring. Jo flere perspektiver vi får på livet, på kampene, på tabet, jo lettere forstår vi hinanden. Vi skal læse, fordi vi bliver klogere på os selv og hinanden, det er litteraturens sociale motor«.

Kulturministeriet støtter ’Hillerød læser’ med 500.000 kroner. Det samlede budget er knap 1,2 millioner kroner. Hvis resultaterne fra ’Danmark læser’-kommunernes projekter er gode, er tanken, at de kan bredes ud over hele landet.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden