Da vi mødes ved garderoberne i kælderen under Nørrebro Teater, er der gået lidt over en måned, siden jeg sidst mailede med Eva Gabrielsson. »Jeg har ikke tid til Politiken lige nu. Min uge har desuden kun bestået af medier – ikke noget der er interessant for læserne. Kan vi tage det en anden gang?«, stod der i e-mailen.
Eva Gabrielsson var den uge i november endnu en gang genstand for verdenspressens opmærksomhed. Denne gang fordi en svensk avis havde skrevet om et tilbud på 20 millioner svenske kroner fra Eva Gabrielssons afdøde kærestes familie.





