På Christiansborg åbner flere politiske partier nu op for at diskutere de frie bogpriser, som der ellers har været politisk flertal for siden 2011. Det sker, efter at flere af bogbranchens aktører - forlag, forfattere, boghandlerforening - i går i Politiken var parate til at diskutere en tilbagevenden til de faste bogpriser i en eller anden form. Den nuværende krise med et skrantende bogsalg, der er styrtdykket i årets første kvartal, boghandler, der lukker, og underskud både hos forlag og boghandlerkæder har fået parterne til at rette appel til politikerne om at komme bogbranchen til undsætning. Åben for diskussion Kulturordfører og formand for Kulturudvalget Flemming Møller Mortensen (S) vil gerne diskutere, om bogpriserne i dag fungerer på bedste vis. »Der er store udfordringer på bogmarkedet. Det er muligt, at forholdene er anderledes i dag, end da vi frigav priserne, og at der skal justeres«, siger han. Han vil indkalde Kulturudvalget til en høring, hvor man kan diskutere, hvad der er mest gavnligt. LÆS OGSÅDel af bogbranchen ønsker faste bogpriser Det er en god idé, siger medlem af kulturudvalget Lone Loklindt (R), der mener, at det er fornuftigt at undersøge, om det fri bogmarked har virket efter hensigten. »Det er god skik, at man evaluerer en ny ordning efter et par år. Hvordan går det? Har det fået den effekt, vi ønskede? Der skal ikke være tvivl om, at Radikale Venstre ønsker et bredt udbud af bøger til salg af specialiseret personale så mange steder som muligt i Danmark«, siger hun. Venstre afviser faste priser Danske Skønlitterære Forfattere har blandt andet foreslået at indføre en karensperiode, hvor prisen på en ny bog ligger fast. På den måde kunne man være med til at sikre det brede litterære udvalg, mener de. Men Venstres kulturordfører, Michael Aastrup Jensen, afviser blankt enhver diskussion om at gå tilbage til de faste priser i nogen som helst form. »Det er vi klokkeklart imod. Der er så mange e-bogs-tilbud. Folk går på Amazon.com eller køber iBooks på iPad til en brøkdel af det, det ville koste i en boghandel. Det globale marked er kommet for at blive«, siger han. Det er Dansk Folkepartis kulturordfører, Alex Ahrendtsen, helt enig i. »De faste priser fik boghandlere og forlæggere til at falde i søvn. Boghandlerne hvilede på laurbærrene og så slet ikke konkurrencen fra internettet«, siger han. Supermarkeder vil kæmpe imod Heller ikke Forbrugerrådet synes, det er en god idé at af-liberalisere markedet. »Jeg kan sagtens følge, at der kan være problemer i forhold til den smalle litteratur i et liberalt bogmarked, men vi tror ikke, at løsningen er, at forbrugerne skal betale regningen«, siger han. Også Coop Danmark og Dansk Supermarked er imod at ændre på prisreglerne. De vil kæmpe hårdt imod en fast bogpris, selv i en kort periode. Kategorichef Stig Hall fra Coop og indkøbsdirektør Jean Ladehoff fra Dansk Supermarked mener, at en fastprisperiode vil skade det samlede bogsalg, som i forvejen er ramt af krisen. LÆS OGSÅBoghandlere vil afskaffe frie priser igen Men begge kæder vil fortsætte med at sælge bøger, hvis de faste priser igen bliver en realitet. Sikre bredden Hos Venstre vil Michael Aastrup Jensen i stedet for faste priser gerne kigge på andre måder at sikre bredden i det litterære udbud. For eksempel på bibliotekerne. »Jeg anerkender, at det er sværere at sælge en digtsamling end et af de populære slagtilbud i Bilka. Men i stedet for faste priser skal vi kigge på bibliotekernes rolle. I stedet for, som i dag, at være rene blockbuster-butikker med film og cd-udlån så lad os bruge dem som spydspids for de knap så kommercielle bøger«, siger han. Dansk Folkeparti foreslår, at man kigger på bogmomsen. I Danmark har vi den højeste moms på bøger, 25 procent, og også flere i bogbranchen har længe ønsket lavere bogmoms, som man for eksempel ser i Sverige, som også har frie bogpriser. »25 procent moms er lidt uartigt, når det danske sprogområde er meget lille. Momsen kunne man med fordel gå ind og diskutere«, siger Alex Ahrendtsen. Men en ændring af bogmomsen vil hverken Venstre, Socialdemokraterne eller Radikale Venstre høre tale om. »Det er meget svært at forestille sig flere fritagelser for moms på noget som helst område, da det har stor betydning for statens generelle budget. Det tror jeg ikke har gang på jorden«, siger den radikale Lone Loklindt.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Redington: Mette Frederiksen ansætter 25 nye ministre. Her får I navnene
-
Han forsvandt ind i sig selv, når han var depressiv, og var en bølle, når han var manisk
-
Republikanere reagerer på Trumps træk: Det sender forkert signal til Putin
-
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
-
Snigskytteturisme: Tog velhavende italienere til Bosnien for at skyde på mennesker?
-
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00


Vi har lige været vidne til den måske største bedrift nogensinde i løbesporten. Men det er ikke løberen, der stjæler opmærksomheden
Lyt til artiklenLæst op af Anders Legarth Schmidt
00:00
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00




