På sin vis passer den lidt omtumlede vej frem mod udgivelse, denne bog har haft, måske meget godt på Johnny Madsen. Alligevel er det synd for en af de sjoveste, bedst begavede og mest givtige originaler, vi har i dette bette land, at hans mange visdomsord er blevet pakket så kluntet ind, som tilfældet er her. Guddommelig hukommelse At Madsen har mange meninger, endnu flere refleksioner, en – alt taget i betragtning – fuldstændig guddommelig hukommelse og evnen til at fortælle, kan enhver forsikre sig om i det lange interview, der dybest set udgør, ’Særling fra verdens ende’. Interviewet blev gennemført over fire dage i 2004 på Fanø af journalisten og forlagsdirektøren Jakob Kvist, der er en god ven af Madsen og derfor i samtalens løb får utroligt meget ud af sin friskt springende kilde. Uheldig gennemskrivning Af ikke oplyste grunde har Jakob Kvist bare aldrig fået redigeret sit lange interview med sin ven sammen til den bog, som formentlig hele vejen igennem har været hensigten.
Derfor har journalist Anders Houmøller Thomsen fået til opgave at gennemskrive en andens interview og levere den sproglige ramme omkring samtalen. Hvilket mildt sagt ikke er heldigt.








