Jussi. Vi læser Jussi Adler-Olsen bl.a. fordi ondskab i trygge velfærdssamfund er spændende og fordi han skruer et godt plot sammen. Tegning: Mette Dreyer

Jussi. Vi læser Jussi Adler-Olsen bl.a. fordi ondskab i trygge velfærdssamfund er spændende og fordi han skruer et godt plot sammen. Tegning: Mette Dreyer

Bøger

Derfor læser europæerne Jussi Adler-Olsen

Ondskab i trygge velværdssamfund er spændende.

Bøger

Da Knut Cordsen, som er litteraturredaktør på Bayerischer Rundfunk, spurgte sin svigermor, hvorfor hun læser Jussi Adler-Olsens krimier, begyndte hun at fortælle ham noget om en af Stieg Larssons romaner:

»Hun blandede forfatteren til ’Vergebung’, som er skrevet af Larsson, sammen med forfatteren til ’Verachtung’, som Adler-Olsen har skrevet«, griner Cordsen.

Og de bibelsk klingende titler minder rigtigt nok meget om hinanden. På dansk hedder de første fem bøger i serien om Carl Mørck og kollegerne i Afdeling Q, ’Kvinden i buret’, ’Fasandræberne’, ’Flaskepost fra P, ’Journal 64’ og ’Marco Effekten’.

På tysk har de samme bøger fået titlerne ’Erbarmen’, ’Verachtung’, ’Schändung’, ’Erlösung’ og ‘Erwartung’. Til sammenligning hedder de tyske udgaver af Stieg Larssons tre krimier ’Vergebung’, ’Verblendung’ og ’Verdammnis’.

Bianca Dombrowa fra Adler-Olsens tyske forlag afviser dog, at man har villet efterligne Larsson:

»De titler, Jussis bøger har på dansk, fungerer ikke på det tyske marked. Mange kvinder ville f.eks. ikke læse en bog, der hedder ’Kvinden i buret’. Jussis bøger er i virkeligheden meget mere dybe og eksistentielle, end de danske titler antyder«, siger Dombrowa.

Timing er alt

Det sidste er der delte meninger om rundt omkring i verden. Men alene i Danmark udkommer ’Den grænseløse’, sjette bind i serien, i morgen i et førsteoplag på 230.000 eksemplarer. På verdensplan har Jussi Adler-Olsen solgt over 10 millioner bøger – flest i Tyskland, Holland og Norge.

Også Sander Verheijen, chefredaktør for Crimezone på Hebban.nl, Hollands største bogsite, fremhæver Stieg Larsson-effekten. Han peger desuden på tv-serien ’Wallander’, som han mener har gjort den nordiske forbrydelse mere mainstream. Hollænderne elsker krimier – sidste år udkom mere end 350 titler, 70 procent var oversatte.

»Jussi Adler-Olsens første bøger var ikke særligt vellykkede. Den hollandske udgiver sluttede samarbejdet efter to bøger, som blev godt anmeldt, men solgte dårligt. Q-bøgerne kom på det helt rigtige tidspunkt. De har skaffet ham mange fans«, siger Sander Verheijen.

I Holland er den hyppigste forklaring på den nordiske krimis popularitet, at de skandinaviske lande og Holland er meget sammenlignelige. Både politisk, kulturelt og med hensyn til politiets procedurer.

»Og så appellerer kvalitet selvfølgelig. De første skandinaviske krimier, vi læste, var af Henning Mankell og Håkan Nesser. De blev udgivet af et ret litterært forlag, og det satte en høj standard«.

Hollændernes store efterspørgsel efter fiktive skandinaviske forbrydelser har dog ifølge Verheijen været så overdreven, at det er gået ned ad bakke med kvaliteten på det seneste.

Jussi Adler-Olsen har også en stor læserskare i Norge. Nationens garvede krimianmelder, Hans Hanssen Skei, professor i litteratur ved Oslo Universitet, har læst hans tre første krimier om Afdeling Q.

Dansk krimi har slet ikke samme position i Norge som svenske krimier, fortæller han. Nordmændene er gladest for svenskerne, og det har de været, siden Sjöwall og Wahlöö i 60’erne og 70’erne startede det hele med de ti samfundskritiske krimier, som de under et kaldte ’roman om en forbrydelse’. Nutidens nordiske krimiforfattere skylder Sjöwall og Wahlöö megen tak, mener Skei. Og Henning Mankell. Ham kalder han »et fænomen i særklasse«.

»Når vi læser Jussi i Norge, skyldes det bøgernes indlysende kvaliteter. Hans bøger rummer det, som jeg altid efterlyser i krimier, og det er selve mystifikationen og kompleksiteten. Hvis man først er gået i gang, ja, så hænger man på«.

Skei fremhæver også Adler-Olsens persongalleri.

»De har markante særtræk, helt over i det komiske. I de skandinaviske krimier er efterforskerne altid bekymrede, de har personlige problemer, tænk bare på stakkels Martin Beck«.

Blodig eksotik

Francoise Dargent, redaktør på Le Figaro i Frankrig, bryder sig absolut ikke om Jussi Adler-Olsen, som hun finder for blodig.

»Adler-Olsen og andre nordiske krimiforfattere trækker læsere, fordi deres bøger sætter spørgsmålstegn ved den berømte fred og ro i Skandinavien, og fordi mange læsere nyder den forfriskende eksotik. Om man kan lide det eller ej, så kommer der rigtig mange gode thrillere fra nord. Tidligere blev de ikke oversat«.

Britiske The Guardians litteraturredaktør Claire Armitstead, som ikke har læst en linje af Adler-Olsen, anfører tre generelle grunde til nordisk krimifiktions brede appel:

»For det første er krimier en seriel form. Hvis folk kan lide noget, ønsker de mere af det samme. Og så er der stedet. Det sted, vi tænker på som nordisk – koldt og mørkt – er blevet interessant for os efterhånden, som vi har akkumuleret så megen viden om det de seneste år. Selvstændige tv-serier som ‘Forbrydelsen’ og ‘Broen’ er den tredje årsag. De har både stimuleret og tilfredsstillet en stor appetit efter stærke kvindelige hovedpersoner«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Shamanisme

Thomas Steinfeld, litteraturredaktør på Süddeutsche Zeitung, er svensk gift og skrev for et par år siden under pseudonymet Per Johansson en ’typisk’ svensk krimi, som vakte opsigt på kanten af skandale i Tyskland, fordi den handlede om mordet på Frank Schirrmacher, den magtfulde udgiver af Frankfurter Allgemeine Zeitung.

»Jeg skrev den, fordi jeg var så vant til at få spørgsmål om årsagen til den skandinaviske kriminalromans succes. Hvorfor skal jeg forklare det for alle? Jeg kan gøre det selv, tænkte jeg. Desværre gik det ikke så godt«.

Steinfeld ser tre grunde til den enorme succes i udlandet:

»For det første er kriminalromanen en enkel og robust konstruktion, og så har den genoplivet hjemstavnslitteraturen. Den slags regional litteratur syntes at være forældet, indtil kriminalromanen bragte den ind i vores tid. Store dele af kriminallitteraturen tjener helt tydeligt turistmæssige formål. Krimierne fungerer som guidebøger og rejsebeskrivelser«.

Steinfeld mener desuden, at den skandinaviske krimi er blevet en platform for meget af det samfundskritiske tankegods, som har rørt sig inden for fag som sociologi, psykologi og pædagogik på de vesteuropæiske universiteter siden studenteroprøret.

»De ideer, man havde om et mere retfærdigt samfund, om frigørelse og nødvendigheden af at reparere et råddent samfund, finder man alle i disse krimier. Og det er ikke underligt, for mange svenske, norske og danske krimiforfattere har jo deres rødder i venstreorienterede sekter og bevægelser. Henning Mankell og Stieg Larsson f.eks.«.

Steinfeld betegner den skandinaviske krimi som »en strengt protestantisk genre, som er under en vis indflydelse af nye baptistiske bevægelser«.

»Det gør jeg, fordi den bygger på tanken om, at livet er en slags skærsild. Den skandinaviske detektiv er en protestantisk shaman med en forestilling om selv at være en Jesuslignende figur, som kan vise vejen ud af helvedet«.

Steinfeld tilføjer, at tyske forfattere ikke befatter sig direkte med hjemstavnslitteratur, som er belastet af Tysklands nazistiske fortid, men at ønsket er der.

»Hvis den slags skal blive til let underholdning, kræver det en forfatter fra Danmark eller Sverige, så får det den rette eksotiske form«.

Humor om fordomme

Lotta Olsson fra Dagens Nyheter er Sveriges førende krimianmelder. Hun roser Adler-Olsen for hans store humor og hans evne til at skabe spænding.

»Og så har han en evne til at skrive om fordomme, så man forstår alle sagens parter og begynder at grine. Han er en krydsning af Fredrik Backmans svenske megahit ’En mand der hedder Ove’ og Leif GW Perssons politiromaner«.

»Er Jussi stor i Sverige? Mja, han er jo ingen ny Jo Nesbö eller GW Persson. Han hører til mellemgruppen. Han er ikke et førstevalg for de fleste, snarere en, som er værd at prøve«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Olsson tror, interessen for danske krimier i Sverige skyldes, at Danmark er eksotisk og lokkende for dem, som synes, at Sverige er kedeligt og alt for trygt. Og hun mener, det er helt tilfældigt, hvilke nordiske krimiforfattere der slår igennem internationalt.

Dagens Nyheters krimiekspert er ikke i tvivl om, at ’Nordic Noir’ interesserer omverdenen på grund af fortællingen om velfærdssamfundene.

»Billedet af det trygge og velfungerende folkehjem er krakeleret, og det er interessant, fordi det handler om selve menneskelivets urscene: tryghed, som trues af ondskab«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce