Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Ord. Sonia Lerchen, Orla Madsen og Helga Knudsen er med i læsegruppen på plejehjemmet Kildebakken hver onsdag.
Foto: Katinka Hustad

Ord. Sonia Lerchen, Orla Madsen og Helga Knudsen er med i læsegruppen på plejehjemmet Kildebakken hver onsdag.

Bøger

Læsegrupper vækker ældres erindringer til livs

Højtlæsning af noveller og romaner kan bane vejen for ens egen livshistorie.

Bøger

Højtlæsning kan være med til at bryde ensomhed og isolation for ældre mennesker. Det viser erfaringer fra læseklubber, som nu breder sig på plejehjem og ældrecentre over hele landet.

»Uanset om man er vant til at læse litteratur, prikker noveller og digte til erindringen og får folk til at gå ind i intime samtaler, som de ikke bare ville tage hul på i en broderi- eller skakklub«, siger pædagogisk antropolog Jon Dag Rasmussen, der forsker i ældres fællesskaber på Aalborg Universitet.

Han har som forskningsleder på et forskningsprojekt for Ensomme Gamles Værn sidste år fulgt syv læsegrupper for henholdsvis ensomme, demente og deprimerede ældre samt ældre flygtninge/indvandrere. Resultaterne har nu fået kommuner over hele landet til at begynde at uddanne læseguider og åbne læseklubber, hvor de ældre taler om det, de har læst.

Teksterne viser vej

Det er ikke litterære analyser for trænede læsere, der vægtes. Det handler om at lade noveller og digte vække erindringer, så samtaler og nye fællesskaber opstår.

Det er nemlig ikke bare det, at de ældre mødes, der giver en social effekt: Læsningen i sig selv kan noget, understreger Jon Dag Rasmussen. Når en karakter i en novelle tænker eller gør noget, bliver det pludselig lettere at huske og fortælle om noget tilsvarende fra ens egen livshistorie.

Det er på initiativ af den frivillige forening Læseforeningen, at læsegrupperne er opstået. Læseforeningen har i samarbejde med Ensomme Gamles Værn åbnet de første grupper for ældre, og efter de gode erfaringer har stadig flere kommuner nu sendt frivillige læseguider på kursus i at læse højt og indlede meningsfulde samtaler om noveller og digte.

Direktør i Ensomme Gamles Værn kultursociolog og ph.d. Christine Swane kan fortælle, at de fleste af de syv forsøgsgrupper har valgt at fortsætte. Der er nu omkring 25 grupper på landsplan.

»Historierne får de ældre til at erindre og fortælle deres livshistorie. Teksterne bliver en vej til at skabe det nærvær mellem mennesker, som alle har brug for«.

Vækker samtalen til live

Bare i Assens er der læsegrupper på seks af kommunens ni plejehjem, fortæller tovholderen på kommunens læsegrupper, plejehjemsleder Inge Svejdal.

»På en helt anden måde end andre aktiviteter vækker historierne noget i de ældre, som de pludselig får lyst at byde ind i samtalerne med. Folk, der ikke ellers ytrer sig meget i hverdagen, kommer til orde og får en god stund«, siger Inge Svejdal.

På et af kommunens plejehjem, Kildebakken, er 10 beboere i alderen +70 til 100 med hver onsdag, når læseguide Kirsten Stensgaard kommer og læser en novelle og et digt. I dag er det Bangs novelle om ’Irene Holm’, og efter at have læst et par sider holder læseguiden en pause og lader folk komme til orde.

Til bal i Nyborg

»Ham skolelæreren er en af dem, der kan lide at høre sig selv tale«, mener Orla Madsen om festtaleren fra Irene Holms afdansningsbal, og der smågrines omkring ham: Joh, den type kender man nok, dem, der ikke kan komme ned af talerstolen igen.

Sonia Lerchen kommer i tanke om, at hun også har gået til ballet i Nyborg engang, og alle begynder at spørge til Sonia Lerchens fortid, for det har hun da aldrig fortalt, og hvor i Nyborg gik hun og hos hvem, spørges der.

Bertha Nielsen har som mange andre ældre et problem med at huske, men hun nyder at være med alligevel.

»Man skal bare lade være at vente alt for længe med at tale med mig om historierne«, smiler hun.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce