I dag fylder Det Danske Akademi 54 år. Man kan dårligt påstå, at akademiet har sat dagsordenen siden sin forrige fødselsdag, men det er der ikke noget nyt i. Sådan har det været siden stiftelsen 28. november 1960.
Den følgende dag udkom Dagens Nyheder med følgende overskrift: ’Det nye Akademi til møde under devisen: Tavshed er guld’.





