Klaus Rifbjerg: Fut fut fut. Gyldendal, 64 sider, 150 kroner.
Først kommer toget, fut, fut. Så kommer digtet. Og til sidst er der afgang. Den lille digtsamling spænder over et liv, kommer rundt om gamle tiders digterfejder, tager et dyk ned i Anden Verdenskrig med dens kropsvisitationer, når man skulle over Storebælt, og turen til svagbørnskolonier for blege storbybørn. Der er damplokomotiver og spisevogne. Der er en duft af barndom og en bevidsthed om endestationen. En ultrakort tur gennem forfatterskabet på første klasse.








