I torsdags blev bogverdenen moderne igen. Problemet er bare, at man i bogverdenen ikke er helt sikker på, hvor god en idé det nu også er at være med på noderne.
Sikkert er det dog, at læserne kan være fornøjede, for efter et par års tovtrækkerier er de store forlag og bibliotekerne blevet enige om en aftale, så man over hele landet, også i København og Aarhus, kan låne e-bøger af populære forfattere som Michael Katz Krefeld og Kim Fupz Aakeson.






