Jeg kan ikke huske det præcist, men en ældre kvinde, altid lidt rødvinstømmermænd og hvid badekåbe, en sød duft omkring sig, endeløse stuer med tykke bløde tæpper at løbe over, lidt fimrende afbleget hår, et porcelænsbadekar med hvide sæbeskumsbjerge, hver boble changerer ligesom benzin, blondeforhæng, altid ville hun have kys, jeg var bange for hende, da jeg var lille, vred mig arrigt ud af hendes arme og løb ud og gemte mig i de store rododendronbuske i havens fjerneste hjørne.
Så sad jeg der og skumlede, eller skrabede i jorden med en pind.







