Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
TILLYKKE. Præsident Hassan Rouhani overrækker en rørt Hemming Jørgensen et præmiecertifikat for bogen 'Ice Houses of Iran'. Der fulgte også en statuette med. Affotografering: TehranTimes

TILLYKKE. Præsident Hassan Rouhani overrækker en rørt Hemming Jørgensen et præmiecertifikat for bogen 'Ice Houses of Iran'. Der fulgte også en statuette med. Affotografering: TehranTimes

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dansker skriver årets bog i Iran

Hemming Jørgensen har modtaget en fornem pris fra Irans præsident Hassan Rouhani.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det mindede om en oscaruddeling. Masser af taler, fanfarer og lyden af den iranske nationalmelodi.

Sådan beskriver 75-årige Hemming Jørgensen den aften i sidste måned, hvor han fik overrakt prisen for årets bog i Iran af præsident Hassan Rouhani. Det foregik i en stor konferencesal formet som et amfiteater med 1.500 mennesker i hovedstaden Teheran.

»Her er en pris til dem, hr. Jørgensen fra København. Til lykke«, lød det fra den iranske præsident til danskeren. Til stede var også den iranske kulturminister og vicekulturministeren.

Kort forinden havde Hemming Jørgensen med egne ord »taget fusen« på præsidenten.

»Jeg gav ham en udgave af min bog, hvor jeg havde skrevet en hilsen til ham, og det gjorde ham glad. Jeg tror dog ikke, at han har haft tid til at læse den endnu. Men det var rørende, at det var præsidenten personligt, som overrakte mig prisen«, siger Jørgensen.

Et køleskab i ørkenen

Den omtalte bog hedder ’Ice Houses of Iran’, som en iransk komite altså har hyldet for at være den bedste sidste år. I bogen dykker Jørgensen ned i Irans såkaldte ishuse, som er et levn fra en tid, før moderniseringen fik overtaget. Ishusene fungerede som en slags køleskab i ørkenen, hvor madvarer og is blev opbevaret. Vandet blev ført fra bjergene via underjordiske kanalsystemer og ud i ørkenen. Om vinteren lod man nattekulden fryse noget af vandet til is i ishusene.

»Jeg har været heldig at ramme et forskningsfelt, som ingen andre har været i før. Det er jo enhver forskers drøm. Iranerne synes, at det er et felt, som de selv burde have dyrket og forsket i, men det har de ikke fået gjort. Derfor blev de så glade for, at en gammel dansk mand lige pludselig tog sig af det«, siger Jørgensen.

Ikke bange for propaganda

Ved at give prisen til en vestlig forsker kan der også ligge en symbolsk værdi fra Irans side, mener iranekspert og lektor på Aalborg Universitet Søren Schmidt.

»Iran vil gerne blive medlem af det internationale samfund, og nu hvor han bliver modtaget af præsidenten, kan man godt få den tanke, at de selvfølgelig prøver at promovere et bestemt billede af dem selv«, siger Søren Schmidt.

Forholdet mellem Iran og især USA har været på den kolde side i årtier, fordi vestlige stormagter og Israel længe har mistænkt Iran for at bruge sit atomprogram som skalkeskjul til at udvikle en atombombe.

Trods de kolde forbindelser på den politiske front med atomforhandlingerne så er der temmelig varme forbindelser på kulturfronten mellem Iran og Vesten

Men Hemming Jørgensen har ingen betænkeligheder ved at risikere at blive brugt i det iranske regimes propaganda.

»Trods de kolde forbindelser på den politiske front med atomforhandlingerne så er der temmelig varme forbindelser på kulturfronten mellem Iran og Vesten. Og det er budskabet med denne bogpris. Jeg ser ingen problemer i at modtage prisen«, siger Jørgensen. Søren Schmidt mener da også, at man ikke skal betvivle anerkendelsen til Jørgensen.

»Iranerne går meget op i deres kulturarv, og derfor vil det også være forkert kun at se det som et smart træk at anerkende Jørgensens bog. Det er sikkert også ganske simpelt, fordi han har skrevet en fremragende bog, som den iranske regering gerne vil anerkende«, fortæller Schmidt.

Blev forsker som pensionist

Iran har været kendt for en streng bogcensur, men den er aftaget betydeligt i de senere år.

Præsident Rouhani kom i sin tale ved prisudgivelsen også ind på, hvilke regler der skal gælde for kontrollen af kommende bogudgivelser.

»Vi kan lave to eller tre retningslinjer vedrørende moral, national sikkerhed og sanktioner. Man kan tilføre en eller to regler til, men antallet skal ikke nå hundrede stykker«, sagde præsidenten ifølge avisen Teheran Times.

Vi kan lave to eller tre retningslinjer vedrørende moral, national sikkerhed og sanktioner

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Han opfordrede forskerne ved arrangementet til at komme med deres holdninger til, hvordan kontrollen af udgivelser skal være, så synspunkterne senere kan munde ud i regler og love.

»Præsidenten holdt en forrygende tale om det skrevne ords betydning – ikke kun for forfattere og digtere, men også for samfundskritikere«, siger Hemming Jørgensen.

Det var først, da Hemming Jørgensen gik på pension fra et liv som ingeniør, at han kastede sig ud i at blive forsker.

»Jeg har hygget mig gevaldigt med at blive forsker på mine gamle dage«, siger han.

Jørgensen havde arbejdet i Iran i 60’erne og 70’erne for det danske ingeniørfirma Kampsax. Årene i Iran betød, at han lærte sproget.

»Det havde længe stået på min to-do-liste, at jeg på et tidspunkt skulle lave et projekt med Iran, fordi jeg kunne sproget«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden