Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Foto fra bogen
Foto: Foto fra bogen

stjerne. Selv om Trille solgte masser af plader og gav udsolgte koncerter landet over, rynkede mange på næsen, fordi hun jo 'bare' var en pige med en guitar. I dag hedder det singersongwriter og nyder større anerkendelse

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Trille deler ud af oplevelserne med gavmild hånd i ny erindringsbog

Sangerinden fortæller med taknemmelighed om et broget livsforløb.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Trille kalder det selv »livets futtog«, det, hun sprang på, da mulighederne bød sig. Et lille futtog, der gjorde hende kendt over hele landet for viser og selvskrevne sange, som førte hende ind i børneradio og siden tv, bragte hende til Afrika, Grønland og Cuba.

Som førte hende til en mand og så barn og siden farvel til mand. Over bakke og dal er det gået, og nu sidder hun så her i sit gamle hus på landet og gør sig tanker om meningen med det hele, netop fyldt 70 år, mormor med børnebørnene inden for rækkevidde. Et godt stykke fra endestationen, må man formode.

Hovne beatmusikere

Det er ikke en stramt struktureret, dybdefilosofisk beretning, der serveres, men en række små og store oplevelser, delt ud med gavmild hånd, venlighed og diskretion. Pudsigt nok kan man finde mere om Trilles privatliv, når Arne Würgler fortæller om sit liv i den nyudkomne Benny Holst-biografi, ’Rejsende i musik’.

Kun et par gange krakelerer venligheden, når Trille fortæller om møder med »jazzpolitiet« og hovne beatmusikere, der nævnes ved navn. De regnede hende ikke for andet end en lille dame med akustisk guitar, trods det at hun solgte plader, samlede fulde huse og arbejdede med de bedste af tidens musikere som Anders Koppel og Ole Fick.

I radioen og på børne-tv skaffede hun sig mange gode jobs, bl.a. ulandskalendere, som hun selv kom med ideen til. Ud fra nutidens normer var hun en stor succes, men datiden havde mange grøfter mellem det fine og det folkelige.

Går sin vej

Det er dog ikke de sårede følelser, der fylder mest. En taknemmelighed over, hvad livet har bragt af muligheder og oplevelser, skinner igennem.

Trille er et krævende menneske med beskedne ønsker, i alle tilfælde med hensyn til det materielle. Man forstår, at hun går sin vej, når det føles forkert på det indre plan.

Hun forlader sin mand, hun forlader byen for at bo på landet i et lille hus med brændevarme, hun forlader også sin karriere som det, hun pudsigt nok kalder »mikrofonsangerinde«, og på et tidspunkt forlader hun sågar sig selv.

At hun blev taget til indtægt af kvindebevægelsens mere rabiate afdelinger, har hun det ikke godt med

Det sidste dog ikke frivilligt. En voldsom depression sætter hende på et tidspunkt helt i stå, og bagefter føler hun sig som en korkeg uden sit beskyttende hudlag, et pindsvin uden pigge. I lighed med flere af os andre opdager hun, at Nietzsches udtalelse om, at »det, der ikke slår en ihjel, gør en stærkere« er det rene vrøvl.

Fakkelfolket

Trille har aldrig følt sig vel til mode ved sit døbenavn Bodil. Men på mange måder er hun altså en Bodil, blid, uimponeret og jordbunden.

At hun blev taget til indtægt af kvindebevægelsens mere rabiate afdelinger, har hun det ikke godt med. Men pudsigt nok, som hun opruller sit liv, har hun selv levet som den frie kvinde, man dengang kæmpede for. Det udmøntede sig i hendes sange og har kostet, mest privat, for tydeligvis var ambitionerne ikke skruet på albuerne.

’Altid har jeg længsel’ fører os tilbage til en anden tid, og hvis man har Trilles alder, genkender man rigtig meget, sangene selvfølgelig, men også Pilestræde og den lille krølhårede blomstermand på Amager Torv.

Hvis man er yngre, måber man nok over den mangel på målrettethed, der er over dette livsforløb. Det stramme fokus, som dagens unge forsøges påduttet, er det intet af.

En barndom med beskedne kår i en toværelses på Amager, men med videre udsyn, blev bragt med og endte i det lille hus på landet. Dog med den sløjfe, at Trille efter mange år væk fra offentligheden igen mødte sit publikum gennem en lang række foredrag med Politiken Plus. Hun blev meget glad, da det gik op for hende, at de stadig holder umådelig meget af hende.

Hun kalder det sit fakkeltog. Det er hende vel undt.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden