Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Robert Sutton/AP
Foto: Robert Sutton/AP

Legende. Lige om lidt udkommer opfølgeren til Harper Lees klassiker 'Dræb ikke en sangfugl' fra 1960.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Længe ventet Harper Lee-toer bliver holdt tæt til kroppen

Ud af det blå kommer opfølgeren til klassikeren ’Dræb ikke en sangfugl’.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Årets mest omtalte bog udkommer på tirsdag. Nej, bogen er ikke den fjerde Stieg Larsson-roman, men hemmelighedskræmmeriet omkring 89-årige Harper Lees amerikanske sydstatsroman 'Sæt en vagtpost ud' er på højde med den svenske ramasjangroman. Og historierne om den kommende Harper Lee-udgivelse er kun vokset i kulør og omfang de seneste måneder.

Indtil februar i år var den mediesky Harper Lee kendt for kun at have skrevet én roman, debutbogen 'Dræb ikke en sangfugl', der udkom i 1960 og skaffede hende livsvarig berømmelse. Bogen vandt Pulitzerprisen, blev en klassiker og er i alt solgt i 40 millioner eksemplarer. Det er denne ikonstatus, den nye roman skal forsøge at leve op til.

Bogen udkommer i Danmark hos Lindhardt og Ringhof. Førsteoplaget på den knap 60 år gamle roman er på den gode side af 10.000 eksemplarer. Efter danske forhold er det et usædvanlig stort førsteoplag, når der ikke er tale om bøger af kendte spændings- og krimiforfattere.

»Nogle gange tager man en chance, når man udgiver en oversat roman, men denne her kommer til at sælge til evig tid«, siger redaktionschef Susanne Bent Andersen.

Tidligere i år rejste hun til London for at læse romanen, og her fik hun en forsmag på det postyr, bogen giver anledning til. Postyret skyldes, at romanen ses som en af årets to sikre bestsellere. Den anden er i David Lagercrantz’ fortsættelse af Stieg Larssons fortælling om Lisbeth Salander og Co. Den svenske udgivelse holdes så hemmelig, at ikke engang journalister, der skal interviewe Lagercrantz, kan få lov at læse bogen forinden.

Let hysteri

Sikkerheden omkring Harper Lees roman er også i top. Det opdagede Susanne Bent Andersen, da hun rejste til London for at få lov til at se manuskriptet til den sensationelle udgivelse. Hun måtte ikke tage andet end en lipgloss med ind i lokalet, hvor hun skulle læse romanen. Hverken blyant, papir eller telefon.

»Da vi senere købte retten til den danske udgave, var kravet i første omgang, at oversætteren, Karen Fastrup, skulle sidde her på forlaget, og der skulle stå vagter hos hende hele tiden, men det krav gik agenten heldigvis væk fra«, siger L og R’s redaktionschef. Den slags hysteri plejer ellers at være forbeholdt Dan Brown-udgivelser.

Lanceringen af Lees bog er dog kørt en smule op. Kritikerne får ikke bogen på forhånd, så de kan læse og anmelde den ved udgivelsen. Ingen får bogen, før den kan købes i boghandlen. På sine meget gamle dage bliver den amerikanske forfatter pludselig et af de varme navne i danske bogverden. Hendes første roman fra 1960 havde gennem flere år været nærmest uopdrivelig, og det undrede man sig over hos Lindhardt og Ringhof. Hvorfor var en kendt klassiker, endda filmatiseret, ikke til at købe?

Da vi senere købte retten til den danske udgave, var kravet i første omgang, at oversætteren, Karen Fastrup, skulle sidde her på forlaget, og der skulle stå vagter hos hende hele tiden, men det krav gik agenten heldigvis væk fra

»Vi gik rundt om den i flere år, indtil vi besluttede os for at trykke en ny udgave. Af flere grunde blev bogen udskudt og udkom derfor først i januar i år. Få uger senere kom meddelelsen om, at man havde opdaget en 'ny' bog af Harper Lee. Det var mere held end forstand«, siger Susanne Bent Andersen.

One hit wonder?

Timingen viste sig at være perfekt. Interessen for den nye roman smittede af på klassikeren, og den lå så sent som i denne uge øverst på listen over nye billigbøger. Interessen har været stor i både medierne og hos læserne. Bogen er blevet rosende genanmeldt, og den 55 år gamle roman er i sin nye indpakning solgt i over 10.000 eksemplarer på dansk. Det er i øvrigt ikke første gang, L og R har fået fingre i en ældre udgivelse, som har vist sig at blive en bestseller. Det seneste år er det sket med bl.a. John Williams-romanen 'Stoner', der udkom i 1960’erne.

Stoner blev genopdaget af kritikerne, da New York Review of Books genudgav den gamle titel, hvorefter rygtet om dette lavmælte mesterværk spredte sig.

Historien om 'Sæt en vagtpost ud' er noget mere farverig. Indtil februar i år var Harper Lee kendt som et one hit wonder. Hun skrev 'Dræb ikke en sangfugl', fik den udgivet og blev berømt. Bogen fortæller historien om den lille pige Scout fra Alabama, hvis sagførerfar påtager sig at forsvare en sort mand, der bliver anklaget for at have voldtaget en hvid kvinde.

I Harper Lees 'nye' roman, er det amerikanske sydstatsunivers stort set det samme, og personerne fra den litterære klassiker går også igen. De mange sammenfald er ikke så mærkelige, for i virkeligheden skrev forfatteren 'Sæt en vagtpost ud' først. Klassikeren 'Dræb ikke en sangfugl' blev først skrevet flere år senere.

Den overraskende opdagelse af det gamle manuskript har været et af de store samtaleemner i den litterære verden hen over foråret, for var det ikke lidt for meget af et sammentræf, at man pludselig fandt et gammelt manuskript af den verdensberømte forfatter?

Den overraskende opdagelse af det gamle manuskript har været et af de store samtaleemner i den litterære verden hen over foråret, for var det ikke lidt for meget af et sammentræf, at man pludselig fandt et gammelt manuskript af den verdensberømte forfatter?

Eksempelvis var Kim Skotte yderst skeptisk, da han i februar skrev om det nyopdagede manuskript her i avisen. Han og mange andre var bange for, at ’Sæt en vagtpost ud’ i virkeligheden bare var en kladde til ’Dræb ikke en sangfugl’., at en erfaren redaktør havde fået overbevist den unge Harper Lee om, at historien om voldtægt og racefordomme ville blive bedre, hvis den udspillede sig for øjnene af barnet Scout.

Ifølge de første forklaringer var det Harper Lees mangeårige advokat Tonja Carter, der fandt det nye manuskript i august sidste år, og sammen med Harper Lees forlag offentliggjorde hun fundet i februar i år. Carter fandt angiveligt det nye manus, mens hun i virkeligheden ledte efter et tidligt manus til 'Dræb ikke en sangfugl'.

Den forklaring har fået mange konspirationsteorier til at vokse, for var det ikke lige opportunt nok, at man fandt et helt nyt manuskript af en forfatter, som efterhånden var både blind og døv og forholdsvis kort forinden havde mistet sin søster, Alice Lee. Søsteren var advokat og kæmpede trods sine 103 år utrætteligt for at holde en påtrængende omverden på afstand af sin mediesky lillesøster.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Og det kunne vel dårligt passe, at der lå et fuldt færdigt og udgivelsesklart manuskript, som forfatteren ikke selv havde tænkt på at få sendt ud i verden i løbet af de foregående snart 60 år?

Nul interviews

Ingen har hørt, hvad Harper Lee selv har sagt om sagen. Jo, hun har fået udsendt nogle statements, hvor hun har forsikret folk, at de groft sagt bare skal blande sig udenom. Hun er fint i stand til at afgøre, hvad der er godt for hende og hendes litterære eftermæle. Og alle interviews bliver afslået. Alle.

Altså. Der er ikke noget at komme efter, som det er blevet populært at sige.

Op til sidste weekend kom det dog frem, at den første historie om opdagelsen af 'Sæt en vagtpost ud' måske alligevel ikke holder vand. Ifølge en grundig historie i The New York Times blev det nye manuskript ikke fundet ved et tilfælde i august. Allerede i 2011 stod det klart, at der lå et ældre Harper Lee-manuskript i Alabama.

Dengang fløj Justin Caldwell fra auktionshuset Sotheby's til Alabama for at mødes med Tonja Carter og Lees daværende litterære agent, Samuel Pinkus. De skulle se på forskellige originaldokumenter i en bankboks i Lees hjemby, Monroeville.

Under gennemgangen af papirerne faldt manden fra Sotheby's, Justin Caldwell, over et manuskript, der også foregik i den fiktive by Maycomb i Alabama, men her var personerne bare nogle år ældre. Scout var blevet voksen. Caldwell læste 20 sider og sammenlignede dem med 'Dræb ikke en sangfugl', hvorefter han konkluderede, at det lignede en tidlig version af den berømte roman.

Men hvorfor siger Tonja Carter så, at hun først har fundet det nye manus under en oprydning i august sidste år? I en erklæring har hun udtalt, at – ja – hun ledsagede Justin Caldwell og Harper Lees daværende agent til boksanlægget, men hun fastholder, at hun på grund af et ærinde ude i byen ikke var til stede, da det nye manus dukkede op af bunkerne. Caldwell og Pinkus har afvist hendes forklaring og i en erklæring udtalt, at Tonja Carter var til stede i oktober 2011.

Positive tilbagemeldinger

Og hvad så? Gør det Harper Lees kommende roman dårligere? Ingen ved det endnu. Susanne Bent Andersen fra Lindhardt og Ringhof har kun fået positive reaktioner hos dem, der har læst bogen, men mange har allerede en mening om sagen. Da New York Times fortalte om de nyeste oplysninger forleden, affødte det over 150 kommentarer. En af dem kom fra Sophie Brown fra Idaho, som kogte sagen ned til denne Maggi-terning:

»Måske er det rigtigt, at Harper Lee ikke ønskede at udgive romanen i 1950’erne. Måske er det rigtigt, at Tonja Carter ikke fortæller sandheden om, hvordan manuskriptet blev fundet. Måske er det rigtigt, at Alice Lee ikke ønskede at få udgivet romanen. Måske er det rigtigt, at Harper Lee blev overtalt til at få bogen udgivet. Det hele kan godt være rigtigt, men hvis de statslige myndigheder har ret i, at hun har frivilligt har givet sit samtykke, bør beslutningen stå ved magt. Mange af os ændrer jo holdning, når vi bliver ældre. Det er glimrende, at folk bekymrer sig om Harper Lees velbefindende, men som et ældre voksent menneske har hun ret til at træffe sine egen beslutninger og det er det afgørende for hendes velbefindende (og selvbestemmelse)«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Mange af os ændrer jo holdning, når vi bliver ældre

I tirsdags skrev New York Times, at Harper Lee ved en middag i Monroeville havde fået en kopi af den nye bog, og hun var blevet spurgt, om hun havde forestillet sig, at romanen nogensinde ville blive udgivet, og svaret var ifølge en af deltagerne: ’Selvfølgelig’.

Om nogen også spurgte, hvorfor hun så gennem 60 år ikke har gjort mere for at få bogen udgivet, er uvist, for ingen uden for den nærmeste kreds får lov at tale med hende. Det eneste, der er sikkert, er, at ingen af historierne om den nye bog vil skade salget.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden