Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

MODEN. Efter mange år er Bosse Hall Christensen fri af alkoholen og kan fortælle sin historie.
Foto: Anton Unger

MODEN. Efter mange år er Bosse Hall Christensen fri af alkoholen og kan fortælle sin historie.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Shu-bi-dua-medlem fortæller hudløst ærligt om alkoholismens pris i 'Gokkelajser'

Trommeslager Bosse Hall Christensen har selvindsigt og humor.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nej. Bogens titel har ingen lumre referencer. Det spøjse ord betyder i forfatterens univers agurkesalat.

På det særlige sprog, hans kunstnerisk sindede mor talte, når hun var i godt lune og ikke optaget af sine mange udenomsægteskabelige sovekammersysler. Og det er her, historien starter.

I et velstående hjem med kreative, begavede og omstillingsparate forældre, der sørgede for standsmæssigt tag over hovedet til familien og spiselige måltider på bordet i spisestuen. Men der hviler en skygge over familien: alkoholisme.

Bosse Hall Christensens far, der var en dygtig sælger og i mange år chef for sin egen instrumentfabrik, led af dipsomani, han var kvartalsdranker.

Denne sygdom arvede hans talentfulde søn i dens mere hårdkogte variant: hverdagsdranker.

Smidt ud på grund af drunk

Fra den tidlige ungdom og til midalderens definitive wake-up caller drikfældighed af den tunge slags den ellers så humoristiske musiker, reklamemand, arkitekt og iværksætters sinistre følgesvend, og hans erindringer er historien om, hvordan han omsider slap fri og kunne leve et ædrueligt liv.

Selvfølgelig er det også historien om en karriere som musiker og medlem af et af dansk musiks mest populære og succesrige orkestre, Shu-bi-dua, samt fortællingen om, hvordan han blev smidt ud på grund af druk og rænker.

Imidlertid er det først og fremmest beretningen om en drankers liv, fortalt hudløst og barskt. Men heldigvis også med masser af humor og solid selvindsigt.

Fortællingens ramme er, at forfatteren er ved at gå pilgrimsvejen Il Camino, og hans vandring er således anledningen til at tænke tilbage og erindre livets tildragelser. Det er ikke voldsomt originalt, men giver afveksling i fremstillingen.

Mest til jazz

Der er masser af fint materiale, og historien om shubbernes tidlige år er interessant for folk med interesse for den slags.

Pudsigt er det også, at Bosse Hall Christensen egentlig mest var til jazz af den mere avancerede slags, men fandt sig til rette i den lettere ende af rocken. Og at han har prøvet så ganske ufattelig meget i løbet af sit liv – uden nogen formel uddannelse.

Hans sprog er flydende og bogen letlæst, og det er klædeligt, at han ikke sviner sine tidligere venner og medmusikere til. Men bogen er også langstrakt, lommefilosofisk og sine steder lidt for højstemt.

Men selvfølgelig, der har været andet end vuffelivov i forfatterens liv.

Nu er bolden givet op til den store bog om shubberne, som nogen bør skrive. For Bosse bør ikke få det sidste og eneste ord i den sag, selv om det er glimrende sagt.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden