Den iranske forfatter Omid Shams Gakieh og hans kone er bekymrede.
For to år siden kom de til Aarhus, fordi Omid Shams Gakieh med sine bøger og artikler var truet i Iran. Aarhus tilhører en international samling af såkaldte fribyer, der giver truede og forfulgte skribenter to års frit ophold, og Omid Shams Gakieh levede op til betingelserne og ankom for at finde et frirum i Danmark og skrive.





