Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Venner. »Vi har kendt hinanden i 15 år, han har ofte betalt for frokoster og for øl, jeg har drukket, og jeg har boet i hans hus. Intet er gemt væk«, siger David Trads om sit forhold til Flemming Østergaard, som han har skrevet en bog om.
Foto: FLINDT MOGENS

Venner. »Vi har kendt hinanden i 15 år, han har ofte betalt for frokoster og for øl, jeg har drukket, og jeg har boet i hans hus. Intet er gemt væk«, siger David Trads om sit forhold til Flemming Østergaard, som han har skrevet en bog om.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

David Trads forsvarer udskældt bog og anklager Politiken for samme forseelse

’Exit Parken’ fik 1 hjerte her i avisen, fordi forfatteren både er Don Ø’s personlige ven, men samtidig hævder, at hans bog bygger på journalistiske principper.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Bogen ’Exit Parken’ om Flemming Østergaard, også kendt som Don Ø, blev anmeldt til 1 hjerte her i Politiken.

Grunden til den ringe karakter var, skrev anmelder Bo Maltesen, at forfatteren David Trads både er Don Ø’s personlige ven - men samtidig hævder, at hans bog bygger på journalistiske principper.

Man kan man skrive en bog efter journalistiske principper, når hovedpersonen er en nær ven? Vi har spurgt forfatteren David Trads, chefredaktør på Politiken Bo Lidegaard samt journalist og tidligere lektor Hanne Dam.

David Trads, journalist, forfatter til ’Exit Parken’:

»Det er interessant, at det er Politiken, der stiller det spørgsmål. Politiken har en chefredaktør, der redigerer en avis om politik og udenrigsforhold, og som har en bror, der var udenrigsminister. Og kunne Politiken skrive en uhildet leder, da chefen for lederkollegiet under SR-regeringen var gift med en tidligere spindoktor for en minister?«.

»Er det noget, man kan navigere normalt i forhold til? Det mener jeg selvfølgelig godt, man kan. Men det giver en anden bog, en anden type journalistik. I min bog gør jeg klart og utvetydigt opmærksom på præmissen i for- og efterord, at jeg som journalist ikke bare er ven, men nær ven med personen, jeg skriver om. Vi har kendt hinanden i 15 år, han har ofte betalt for frokoster og for øl, jeg har drukket, og jeg har boet i hans hus. Intet er gemt væk. Når man kender en kilde rigtig godt, kan det give et portræt, der er langt tættere på, end hvis man ikke gjorde. Jeg fortæller min præmis. Det gør Politiken ikke i sine ledere«.

»Jeg skriver selv, at jeg ikke har villet skrive noget, der decideret kunne skade Flemming Østergaard, men der er masser af plads i bogen til kritik og kritikere. Det er kun en lille del af bogen, der handler om domfældelsen. Det meste handler om det, der skete bagefter, forsøgene på at købe Parken. Det er uangribeligt«.

Bo Lidegaard, ansvarshavende chefredaktør på Politiken:

»Det kan siges med tre bogstaver: Nej!«.

»Når man er inhabil, føler man selv, at man kan distancere sig fra det, men det kan man ikke. Det klassiske eksempel, som mange af os kender, er: Jeg ved, at mine børn er de sødeste, og at det også gælder objektivt set, og jeg har en lille smule ondt af resten af verden over, at de ikke er så heldige at have verdens sødeste børn. Min forstand fortæller mig, at jeg har ret, men jeg ved jo godt, at i det spørgsmål er jeg inhabil. Det er inhabiliteten, der gør, at jeg jo netop mener, jeg har ret«.

Jeg kan slet ikke se, hvem der måtte være målgruppe for en bog som 'Exit Parken'

»Kunne jeg skrive en journalistisk bog om min brors virke som udenrigsminister? Svaret er naturligvis nej. Jeg ville kunne skrive en bog om min bror, men journalistisk ville den ikke være. Den ville være en brors portræt af en bror, og det er noget ganske andet«.

»Og der er jo absolut varedeklarering på tingene her i huset, eftersom lederen er signeret, og det er fuldstændig åbenbart, hvilket forhold jeg har til navngivne aktive politikere. Det er alment kendt og skal også være det«.

»Men der er forskel på at have en holdning til ting, som man giver udtryk for i en leder, på den ene side og så forestillingen om, at man kan vurdere noget objektivt journalistisk, på den anden.

Hanne Dam, tidl. lektor i journalistik ved RUC, Cavling-modtager i 1980:

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Når man skriver bøger, kan man i princippet hvad som helst. Det gælder også journalister. Alt afhænger af, hvordan man som forfatter definerer bogens indhold. Helt generelt synes jeg, at bøger er noget andet end journalistik. I bøger kan man tage sig de friheder, der passer én«.

LÆS OGSÅ

»Hvis jeg selv skulle skrive en artikel til en avis, ville jeg skrive på den klassiske måde, hvor man som journalist går kritisk til stoffet. Men hvis det handler om en bog, ville jeg kunne sprænge alle rammer. David Trads skriver i sin bog åbent, at han er en god ven af Flemming Østergaard, men det går helt galt for ham, når han siger, at bogen er skrevet efter journalistiske principper. Man kan ikke både skrive om en ven og være troværdig som kritisk journalist. Det undrer mig, at han ikke selv har været i stand til at indse det«.

»Jeg kan slet ikke se, hvem der måtte være målgruppe for en bog som ’Exit Parken’, for alle, der kunne være interesserede i sagen om kursmanipulation med aktierne i Parken, vil fra starten være mistænksomme over for en fremstilling af Flemming Østergaards rolle, når den beskrives af en af hans venner. Man kan undre sig over, at forlaget mener, bogen vil være interessant. Det er den ikke for mig som læser«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

Forsiden