0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nytårstilbud: Følg med i Politiken hele året for kun 2021,- Køb nu

Werther-effekten 2015: Werther ville stadig have haft det svært

Kloge hoveder inden for forskellige områder giver deres bud på Werther-effekten 2015.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Da Werther ikke kan blive forenet med sin Lotte, er han ude af stand til at leve videre med de skuffelser, hans kærlighed og følelser møder. Med andre ord er den unge mand fra Goethes Sturm undDrang-roman ikke forberedt på, at tilværelsen gør ondt. Lidt forsimplet er det det, der bliver hans død.

Men ville Werther, hvis han havde fået Lotte, nogensinde passe ind i et normalt arbejdsomt og praktisk liv?

Næppe, mener Moritz Schramm, lektor på Institut for Kulturvidenskaber ved Syddansk Universitet. Her knap 250 år efter at Goethe satte ord på følelsernes og forelskelsens vanvid, kan den tyskfødte lektor sagtens se, at Werthers lidelser ikke er fremmede for unge mennesker i 2015, når de skal finde balancen mellem passion og hverdag.

»Historisk skrev Goethe sin roman i en tid fuld af konventioner og krav, hvor den unge hovedperson ikke formåede at sætte sit inderste følelsesliv i relation til samfundet, og hvor samfundet ikke kunne rumme et så sværmerisk sind. Men også i dag er der jo en uforligelighed i os, som gør, at vores drømme kan slå sig slemt på virkeligheden«, siger Schramm, der også formmæssigt ser en parallel til nutiden.

»Goethe valgte brevromanen, det mest private medie man kunne tænke sig dengang, i dag er det på Facebook, man lægger sit inderste privatliv ud. Andre tider, andre medier. Men stadig står den indre verden ofte heftigt i kontrast til den ydre«.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce