Hvordan ser Harry Potter ud? Det ved vi jo godt. Han ligner skuespilleren Daniel Radcliffe. Vi kender til det hele fra filmene. Hemione. Hogwarts. Og Flammernes Pokal. Så det er lidt af et job, tegner Jim Kay fra England har fået, når han nu skal gennemillustrere samtlige 7 bøger. Det er ærefuldt, og man siger jo ikke nej til fru Rowling, men det kræver også nye øjne at se med. Jim Kay har fået 7 år til opgaven med mulighed for et sabbatår indimellem.
Hvem er Jim Kay? I vinter stiftede vi overvældende bekendtskab med denne tegner. Hans sort-hvide billeder til Patrick Ness’ ’Monster’ var langt forbi noget, der er set før. Monsteret er et takstræ, og her var kirkegårde, katte og taksgrene til overflod i et blandet billedsprog af vedvarende fotokopiering, ætsninger eller overbelyst polaroid. ’Monster’ er Brødrene Løvehjerte for viderekomne, så det er værd at tro på, at netop denne tegner kan fiske det dobbeltbundede op fra Harry Potter-bøgerne.
Det store ved Harry Potter-serien er jo, at alle kan være med. Der er et lag for enhver smag. Således er Jim Kay et naturligt valg, fordi han må forventes at kunne tilføre historien noget af dens indbyggede uhygge og åbne op for det tempererede gys. Men det gør han ikke. I hvert fald ikke til at begynde med.
Det kan naturligvis blive ’bedre’, der er 6 bind endnu, og de stiger i farlighedsgrad, men ’De Vises Sten’ og Jim Kay er mest som at åbne et koloreret ugeblad for højere magi hos damefrisøren. Det er rundt og triveligt, også når det skal være farligt. Lettere parfumeret. Illustrationer af høj klasse, naturligvis, blændende smukke, teknikken på plads, men også lidt ligegyldige.
Jim Kay er næsten tættest på det dunkle i et portræt af vicerektor og professor Minerva McGonagall, som man ikke skal spøge med, og som som bekendt indledte hele serien med sit brev til unge ’hr. Potter’. Der er noget dragende, uudgrundeligt over denne kvinde, der sidder så stift og grønt med en frø på sin venstre hånd. Det er som at se et portræt af Lucas Cranach!
Et lignende helsidesportræt af Harry selv tyder på, at Kay kan folde sig mere ud, end han gør. Disse to er de eneste illustrationer, som lægger selvstændig alen til historien.
Måske skal Harry Potter-serien gennem flere tegnere, inden den modnes og finder sin fulde form?
Historien skal nok klare sig. Jim Kay fortæller (på YouTube), hvordan han er inspireret af levende natur som træer og blomster. Tingenes form og struktur interesserer ham. Naturens komposition. Han har også bygget modeller af den berømte banegård og den endnu mere berømte kostskole, så han kan fastholde lys, liv og perspektiver. Et kæmpearbejde venter. Gid han må kløjes (lidt) i det, spilde en farveklat det forkerte sted eller komme til at tegne selve rædslen, så man bliver renset og forløst – som i ’Monster’.
