Det originale brug af billedrigt sprog, den indfølte forståelse af så forskellige følelser som sorg og forelskelse og også de interessante karakterer gør Jandy Nelsons debutroman ’Himlen ved mine fødder’ til en stor oplevelse at læse. Selv når hendes hovedpersoner er mest mærkelige, gør forfatteren dem levende og troværdige.
Tidligere i år udkom den danske udgave af Jandy Nelsons lige så fine ungdomsbog nummer to, ’Jeg henter solen ned’, fra 2014. Den er blevet så stor en læsersucces, at Gyldendal heldigvis nu genudgiver ’Himlen ved mine fødder’ om Lennie, hvis storesøster Bailey pludselig er død af en hjertefejl.
Ungdomsroman om tvillinger har fortjent både priser og bestsellerstatusLennie og Bailey er opvokset hos deres bedstemor, da deres mor for år tilbage gav efter for sin rastløshed og forlod dem. Sorgen knytter Lennie tæt til Baileys kæreste, Toby. Instinktivt fornemmer de et fællesskab i sorgen, der river dem op, gør dem afmægtige, tynger dem ned, slukker lyset i dem og får dem til at sanse alting anderledes og stærkere end før.
Vandring gennem sorgens landskab
Lennie er talentfuld klarinettist i et orkester. Et nyt medlem ved navn Joe Fontaine kender ikke Lennies historie og er for hende som en bog, hun aldrig før har læst. Relationerne mellem Lennie og Joe, Toby, bedstemoren, den bortrejste mor og ikke mindst den afdøde søster udvikler sig, mens hun vandrer gennem sorgens landskab.
I begyndelsen kan sorg være som skov efter brand. Med sortsvedne stammer under et tykt røgtæppes dækken for himlen. Når røgen begynder at sive væk, bliver forandringer langsomt synlige. Lennie ser ikke på sig selv, som hun gjorde før Baileys død. En pil i hendes kompas er revet ud af hende.
Udkantsundergang og mytologi blandes i vidunderlig katastroferomanHun skal ikke bare finde, men også tro på den nye Lennie, og ’Himlen ved mine fødder’ er i høj grad en fortælling om at få mod til at vokse. Mens hun samler sig, skriver Lennie små digte på tilfældige stykker papir, som hun smider alle vegne, hvor hun går. Når hun har skrevet dem, er hun færdig med dem. Det er det at skrive dem, som hjælper hende. Det er i digtene, som er gengivet i bogen, at Lennie bearbejder, hvad der er sket i hendes unge liv. Også mens sorgen er mest knugende.
Undervejs opdager Lennie, at mennesker selv i et vist omfang vælger, hvad de fortæller om sig selv. Og at hun har sin egen historie at spille på klarinetten. »Du kan fortælle din historie, præcis som det fucking passer dig. Det er din solo«, tænker hun.
’Himlen ved mine fødder’ modtog ved udgivelsen i USA prisen ’Best Fiction for Young Adults’ af Young Adult Library Services Association. Herhjemme hører den og ’Jeg henter solen ned’ til blandt nogle af årets bedste oversatte ungdomsbøger.
fortsæt med at læse
ET ØJEBLIK
